Kvinders psyke mest afgørende for ægteskabelig lykke

Voksnekvinder.dk

11 år siden

|

13/11/2013
Er du den mest rolige i jeres forhold, så betyder det meget mere om du er kvinde end mand for jeres forhold.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kvinders evne til at bevare roen har nemlig større betydning for den ægteskabelige lykke end mænds.

Det viser et rigtigt langvarigt studie af 156 heteroseksuelle ægtepar, som psykologer fra University of Berkeley i San Francisco har fulgt siden 1989.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Emotion, hvor forskerne konstaterer at mænds evne til at kontrollere deres følelser ikke har den store betydning for at et ægteskab er lykkeligt i det lange eller korte løb.

Selvom de fleste ved at det ikke er nogen god ide for mænd at bede deres kone om at hidse sig ned under en diskussion, så viste optagelser af diskussioner, som 80 af de midaldrene ægtepar har haft under observationer, at især kvindens evne til at kontrollere sig selv efter diskussioner, har betydning for ægteskabet.

"Når hustruer drøfter problemer og foreslår løsninger, så hjælper det parrene til at løse konflikter," siger psykologen Robert Levenson.

Mænds sindstilstand mindre vigtig

"Ironisk nok virker dette ikke lige så godt for ægtemænd, som koner ofte kritiserer for alt for hurtigt at ville løse problemer," siger han.

Undersøgelsens hovedforfatter Lian Bloch konstaterer, at vrede og foragt er en trussel for alle parforhold.

"Men vores undersøgelse tyder på, at hvis ægtefæller, og især hustruer er i stand til at holde sig rolige, trives deres ægteskaber længere," siger hun.

Forskerne er godt klar over at det er i tråd med den almindelige opfattelse af kvinders rolle  som forholdets gartner og diplomat, men deres undersøgelse er den første, der viser, at hustruer stort set har hovedrollen i at sikre et fredeligt forhold over en lang periode.

Forskerne observerede, at kvinders evne til at kontrollere deres følelser, havde størst betydning for den ægteskabelige tilfredshed, når kvinderne brugte "konstruktiv kommunikation" i diskussionerne.

"De midaldrende og ældre par i vores undersøgelse voksede op i en tid og verden, hvor mænd og kvinder voksede meget forskelligt op. Det bliver interessant at se, hvordan denne kønsmæssige dynamik udspiller sig hos yngre par," siger Claudia Haase, der er assisterende professor ved Northwestern University og medforfatter på undersøgelsen.