Kvinder med mange mandevenner får mere sex af kæresten

Ronja Ryde

|

25/11/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sædkonkurrence. Det er nøgleordet i en ny undersøgelse fra Oakland University.

Et hold forskere har set nærmere på netop det begreb, og har fundet frem til, at der virkelig er noget om, at mænd ser andre mænd, som deres partner færdes sammen med, som såkaldte sædkonkurrenter.

Det betyder, at kvinder, som har mange mandlige venner og ditto kolleger, får mere sex af deres kæreste derhjemme.

En væsentlig detalje i undersøgelsen er dog, at det kun gør sig gældende, hvis kæresten derhjemme betragter kvinden som værende lige så attraktiv eller mere attraktiv end de pågældende mandevenners egne kærester og koner.

Undersøgelsen er foretaget blandt 393 mænd, som alle er over 18, og alle er i et seksuelt forhold.

Forskeren Todd K. Schackelford, som står bag undersøgelsen, blev inspireret af dyrs adfærd, som ofte viser, at hannerne bliver mere interesseret i seksuel omgang, når deres “partner” interagerer med andre hanner.