Kvinder der dyker meget sex har nedsat risiko for at få kræft

Jesper Larsen

461 uger siden

|

15/02/2016
Endnu en grund til at dyrke mere sex.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forskere siger nu, at der er sundhedsfordele at hente for kvinder, der har mange forskellige sexpartnere. 

Den forhøjede sexaktivitet nedsætter nemlig risikoen for at få mund- og halskræft, der er forbundet med HPV-virus, som er en af de mest udbredte kønssygdomme. 

Værre ser det dog ud for mænd, der har en dobbelt så høj risiko for at udvikle kræft som følge af HPV-virus. 

Læs også: Tusindvis af danskere er smittet med ukendt kønssygdom

Og risikoen for at udvikle kræft i hoved- og nakkeregionen stiger for mænd proportionelt med antallet af sexpartnere, de dyrker oralsex med, lyder det fra forskerne på Johns Hopkins University in Baltimore.

Og det er rigtig dårlige nyheder for mændende, for forskerne har konkluderet, at unge starter tidligere med at dyrke oralsex i forhold til tidligere generationer. 

- Vores studie viser, at risikoen for at få en HPV-infektion for mænd hænger direkte sammen med, hvor mange partnere de dyrker oralsex med, siger Gypsyamber D'Souza, der underviser i epidemiologi på det amerikanske universitet, til Daily Mail.  

Men hvor mænd altså bliver mere udsatte, så forholder det sig lige omvendt for kvinderne, der ikke har en forhøjet risiko trods flere sexpartnere

- Når vi sammenligner mænd og kvinder, der har det samme antal sexpartnere, så er det langt mere sandsynligt, at manden får en HPV-infektion en kvinden, siger hun.

Og kvinder får tilsyneladende ekstra beskyttelse mod HPV, hvis de har mange partnere, de dyrker vaginal sex med. Det kan skyldes, at når kvinder bliver udsat for HPV vaginalt, så udvikler deres immunforsvar et værn mod infektioner i halsen.

Desværre for mændene, reagerer deres immunforsvar ikke på samme måde, og de er derfor ekstra udsatte. 

Læs også: 1-årige Layla er den første i verden, som er kureret for uhelbredelig kræft med ny mirakel-medicin

- Mænd er ikke kun mere udsatte for HPV end kvinder. Vores forskning viser, at når først man har infektionen, er det mindre sandsynligt, at mænds immunforsvar selv nedbryder infektionen, hvilket fører til en forøget risiko for at få kræft, siger  Gypsyamber D'Souza til Daily Mail. 

HPV-virus er meget udbredt, og de fleste menneskers immunforsvar nedbryder selv virussen på et par år, men når kroppen ikke gør det, kan det føre til celleforandringer i munden og halsen, hvilket kan føre til kræft. 

Herhjemme er mund- og halskræft i stigning, hvilket formodes vil ændre sig, når udbredelsen af HPV-vaccinen sætter ind.