Forskere advarer: Mangel på søvn slår os langsomt ihjel

Emil Ryttergaard

378 uger siden

|

25/09/2017
Sundhed
Mange får ikke nok søvn. Foto: Shutterstock
Mange får ikke nok søvn. Foto: Shutterstock
Manglende søvn har alvorlige konsekvenser for helbredet, advarer forskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du kender det garanteret. Du har lagt dig ind i sengen, men du skal bare lige tjekke din mail og scrolle lidt på Facebook. Eller måske skal du lige se et afsnit mere af yndlingsserien, inden du giver dig hen til søvnen.

Pludselig viser uret langt over midnat, og du skal op klokken seks. 

Men den slags dårlige søvnvaner kan have store konsekvenser, skriver Independent.

- Jeg tager min søvn dybt alvorligt, for jeg kender konsekvenserne, lyder det fra Matthew Walker, der er professor og direktør for Centre for Human Sleep Science ved University of California.

Sygdomme som cancer, Alzheimers, overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes og psykiske lidelser kan alle kobles til søvnmangel. 

Det er især mobilbrug om aftenen og arbejde i fritiden, der gør os usunde. Og det koster samfundet dyrt, når vi ikke får den nødvendige søvn, påpeger Matthew Walker. 

- Mangel på søvn kostede den britiske økonomi over 253 milliarder kroner i tabt fortjeneste, hvilket svarer til to procent af bruttonationalproduktet, siger Matthew Walker til Independent. 

Sidder man og gaber over kaffekoppen på jobbet, så skal man gå en hel del tidligere i seng. 

- Hvis du kun får en nat med fire eller fem timers søvn, så falder andelen af de celler i kroppen, der dræber cancerceller, med 70 procent. Mangel på søvn er direkte årsag til bryst-, tarm- og prostatakræft, siger Matthew Walker.

Hvis man har brug for koffein for at holde sig vågen eller vil sove videre efter vækkeuret har ringet, så har man ikke sovet nok, og så bør man overveje at ændre sine sovevaner. 

Hjernen har brug for at sove for at kunne fungere ordentligt, og det er en meget vigtig proces, der foregår, når vi lukker øjnene og sover. 

- Når du falder ned i dyb søvn, så begynder din hjerneceller at synkronisere aktiviteten i hjernen. Din krop kommer ned i den her lav-energi tilstand, som er den bedste slags blodtryksmedicin, som du overhovedet kunne forestille dig, siger Matthew Walker. 

Han anbefaler derfor, at man stiller en alarm en halv time, før man skal i seng. På den måde kan man vænne sig til at overholde sin sengetid - og så i seng på samme tid hver aften. Og så skal man selvfølgelig lade være med at tage mobilen med i seng.

Efter operation: Robert Hansen deler skønt billede af sig selv med sin søster