Far bekender: 11 ting min søn skal vide om ægteskab

Skrevet af Ronja Ryde

04/07/2014

Mest læste i dag

Den såkaldte ‘daddy blogger’ hos Huffington Post, Clint Edwards, har en søn på syv år.

Og selvom sønnen Tristan ikke er særlig gammel endnu, er faren begyndt at forestille sig, hvilken type ægtemand, han bliver en dag.

LÆS OGSÅ: Er du forelsket? Her er ti tegn på, at han er den rette

Derfor har han adresseret et blogindlæg til syv-årige Tristan: En liste over de ting, hans søn skal vide, inden han en dag beslutter sig for at blive gift.

1. Der er ingen, der vil frustrere dig så meget, som din kone vil
… Og det er kun godt. Din kone holder dig oppe på dupperne. Hun vil tvivle på dig, dine motivationer og din ærlighed på en måde, som i sidste ende gør dig mere selvbevidst.

2. Du er ikke den eneste, der har et valg
Nogle gange er det bedst bare at holde kæft og høre efter. Det kan faktisk være, du lærer noget af det.

LÆS OGSÅ: Sådan ved du, om dit ægteskab varer evigt

3. Nogle gange har hun brug for at være alene
Under et skænderi kan det ske, at din kone låser sig inde på toilettet eller i soveværelset - eller hopper ind i bilen og kører en tur, bare for at komme væk fra dig. Bare lad hende være alene. Hun har brug for tid til at bearbejde tingene.

4. Du vil altid blive tiltrukket af andre kvinder
Ægteskabet gør ikke, at du dør indvendigt. Du er stadig en mand, og du kigger efter andre kvinder. Spørgsmålet er så, hvordan du håndterer det. Glem ikke, hvad du forpligtede dig til på din bryllupsdag.

5. Nogle gange er huset ét stort kaos, og det din skyld
… Og når jeg siger nogle gange, mener jeg det meste af tiden. Især efter I har fået børn. Du er lige så forpligtet til at gøre rent som hun er, så drop klynkeriet og kom i gang med tøjvasken.

LÆS OGSÅ: Det synes kvinder er det mest irriterende ved manden

6. Invitér hende ud og køb blomster til hende
Ja, det er en kliché. Men dette er det mest frustrerende ved et ægteskab: Dates fører til intimitet. Intimitet fører til sex. Sex får mig til at føle mig værdsat på samme måde, som dates og blomster får hende til at føle sig værdsat.

Og det behøver ikke lige være blomster - måske er der noget andet, hun kan lide (alt lige fra slik til sport eller fritid). Men det er dit job at finde ud af det, og give hende det.

7. Sig til hende, at hun er smuk - hver dag
Der er mange mennesker, der fortæller din kone, at hun er utiltrækkende. I bladene er der photoshoppede kvinder, der fortæller hende, at hun skal være helt urimeligt slank og ung for evigt. Det samme sker, når hun ser tv, og det får hende til at føle, at der er noget galt med hende. Hun bliver bombarderet af folk, der definerer skønhed for hende, og det er din opgave at bekæmpe disse udefrakommende påvirkninger.

8. Stå op om natten med dine børn
Hvis dine børn bliver ligesom dig, så får du nogle rigtig lange nætter. Det kan godt være, du skal på arbejde næste dag, og du synes, det gør dit job sværere, hvis du er træt. Men din kone har også et job. Uanset om det er at gå derhjemme og passe børn og hus, eller hun har et arbejde uden for huset. Det er lige meget. Hun har en masse, hun skal, ligesom dig - så hjælp hende. Det er et partnerskab. Glem aldrig det.

LÆS OGSÅ: 13 hemmeligheder bag et lykkeligt ægteskab

9. Det er helt i orden at snakke med sin kone om sine problemer
Nogle gange vil du føle, at du har behov for at holde dine problemer for dig selv. Det forstår jeg godt. Du er en mand, og måske føler du, at det er et tegn på svaghed at snakke om sine frustrationer. Men lad mig fortælle dig en ting: at tale om dine problemer gør dig til et menneske. Det giver din kone mulighed for at hjælpe dig og komme tættere på dig, følelsesmæssigt. Og, ærligt talt, der er ingen, der kan hjælpe dig med at løse dine problemer bedre end din kone kan.

10. Lad tvivlen komme din kone til gode

11. Sig til din kone, at du elsker hende - flere gange om dagen
Når din kone flere gange dagligt får at vide, at du elsker hende, føler hun sig forsikret. At være gift og opfostre børn kan være temmelig krævende for både dig og din kone. Hvis hun ikke forsikres om din kærlighed, kan det være, hun begynder at reflektere over, hvorfor hun overhovedet er sammen med dig.
Og her er den bedste del af det: Jo oftere, du fortæller hende, at du elsker hende, jo oftere vil hun sige det samme til dig. 

LÆS OGSÅ: Bundærlig mor bekender: Hvis jeg havde vidst, hvordan det var at få børn…