Normalvis tænker vi ikke ret meget over vores deodoranter og vælger ud fra hvordan de dufter, uden at tænke over hvilke konsekvenser de kan føre med sig. For et par år siden satte DR1-programmet Kontant dog fokus på en ret almindelig ingrediens, nemlig aluminium. Mange af de helt almindelige deodoranter du finder på hylderne i butikkerne, indeholder dette stof, som ved et for stort indtag kan være meget generende, og udløse kraftige allergiske reaktioner.
Indeholder din deodorant aluminium?
Hvis du læser på etiketten på din deodorant, vil der ofte stå ord som aluminium chlorohydrate, aluminium chloride eller aluminium zirconium, og alle disse termer betyder at din deodorant indeholder aluminium. Hvis du ikke bestemmer dig for at skifte den ud, bør du overveje om det kan lade sig gøre at skrue ned for forbruget, og især være opmærksom på ikke at bruge deodoranten på barberet hud, da det øger optaget af det skadelige stof.
Det bedste du kan gøre, for at være på den sikre side, er dog at udskifte din deodorant med en naturlig og blid deodorant, som ikke er for skrap ved den sarte hud under armene.
Hvorfor virker aluminium og parfume?
Aluminiumssalte er en aktiv ingrediens der modvirker svedproduktionen, og derfor også svedlugten. De skadelige ingredienser er desværre også ret effektive, men siden vi allerede optager aluminium gennem vores mad, kan indtaget hurtigt blive for højt, og derved udløse allergi. Deodoranter indeholder oftest også parfume for at dufte godt, men denne parfume indeholder også oftest alkohol – og det kan også være en hård omgang for den sarte hud under armene, og virker generende for mange mennesker. Parfume i deodoranter er den hyppigste årsag til parfumeallergi, som i ubehandlede tilfælde kan give kronisk eksem.
Hvad skal du lede efter?
Der er heldigvis også gode, parfumefri deodoranter på markedet, som også er fri for den generende alkohol. De vigtige nøgleord når du finder en ny deo, er at den skal være naturlig, mild og blid, og evt. indeholde naturlige, lugtbremsende ingredienser. Her kan der f.eks. være tale om mælkesyreester der bekæmper de bakterier der forårsager lugten, og naturligt irritationsdæmpende ingredienser, så du både kan bruge den til daglig, og lige efter barbering.
Læs mere om deodoranter uden aluminium og parfume - her