Den farlige parasit, hjerteorm, plager i øjeblikket mange danske hunde, som ender hos dyrlægen. Det har fået Dyreklinikken Skovlunde - Herlev tæt ved København til at advare hundeejere mod hjerteorme.
- Vi har rigtig travlt med at teste hunde, alene de sidste to dage har vi testet to hunde postive, uden at de havde symptomer, forklarer dyrlæge på klinikken Frederik Meyland-Smith til Dagens.dk.
Bare på Dyreklinikken Skovlunde - Herlev er knap 30 hunde de sidste to måneder blevet ramt af de agressive hjerteorme, som har ført til dødsfald. Det er langt flere end tidligere, oplyser Frederik Meyland-Smith.
Dyreklinikken slår alarm nu, fordi der er flere af de syge hunde, der ingen eller svage symptomer har haft, hvilket gør det svært at opdage i tide. De normale symptomer er hoste, og ormene kan typisk stoppes med en ormekur,
Læs også: Hunde og katte får også kræft - her er 10 symptomer, som du ikke må overse
- Men tre hunde er døde trods behandling, forklarer Frederik Meyland-Smith, der også oplever, at folk kommer ind med hunde med alvorlige symptomer såsom lammelser og blødninger, hvilket ikke er det normale forløb.
Frederik Meyland-Smith opfordrer hundeejere i området Skovlund og Herlev til at få testet deres hund, da hjerteorme er en sygdom, der kan have fatale følger. Testen kan ske ved afføringsprøver eller blodprøver.
Hunde kan sagtens være smittede med sygdommen i lang tid uden at have symptomer. Udover hoste kan symptomer være, at hunden virker træt, har nedsat appetit eller begrænset lyst til gåture.
Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: