Huffington Post-bloggeren Alicia Bayer var for nylig på et børneopdragelses-kursus. Her var der en af mødrene, som var meget bekymret over, at hendes 4-årige barn måske ikke vidste nok. “Hvad skal en 4½-årig egentlig vide?” spurgte hun.
De andre kvinders svar gjorde Alicia Bayer ret irriteret. De begyndte at prale med de tåbelige ting, deres småbørn kunne og vidste. Ingen af dem nævnte, at alle børn har deres eget tempo til at lære, hvad der skal læres.
LÆS OGSÅ: Dit barns tegning afslører, hvor klogt det bliver
Den bekymrede mor gik endnu mere bekymret fra kurset - på grund af de andres overvældende kommentarer.
- Barndom bør ikke være et kapløb, lyder det fra bloggeren.
Så nu har hun lavet sin egen liste over, hvad et 4-årigt barn skal vide:
1. Hun skal vide, at hun er elsket helt betingelsesløst, hele tiden.
2. Han skal vide, at han kan føle sig tryg, og han skal vide, hvordan han holder sig sikker i offentligheden, med andre, og i andre situationer. Han skal vide, at han skal stole på sine instinkter om andre mennesker, og at han aldrig behøver gøre noget, som ikke føles rigtigt, uanset hvem der beder dig om det. Han skal vide, at hans personlige rettigheder, og hans familie, altid vil bakke ham op.
3. Hun skal vide, hvordan griner, opfører sig fjollet, skaber sig og bruger fantasien. Hun skal vide, at det altid er helt i orden at male himlen orange og give katten seks ben.
LÆS OGSÅ: Kreativt barn tegner på væggen - endnu mere kreativ mor fixer det
4. Han skal kende sine egne interesser og føle sig bakket op til at forfølge dem. Hvis han er skideligeglad med at lære at tælle, vil det snart gå op for hans forældre, at han lærer tælle af sig selv før eller siden. Lad ham i stedet dykke ned i raketter, tegninger, dinosaurer og leg i mudder.
5. Hun skal vide, at verden er fortryllende og magisk, og det er hun også. Hun skal vide, at hun er vidunderlig, fantastisk, kreativ, medfølende og unik. Hun skal vide, at det er lige så meget værd at bruge hele dagen på at lave blomsterkranser, muddertærter og sandslotte, end det er at øve sin A-B-C.
Men, skriver Alicia Bayer, hvad der er langt mere vigtigt er, hvad en 4-årigs forældre bør vide.
Så her er listen til mor og far:
1. At alle børn lærer at gå, snakke, gange og dividere i sit eget tempo.
LÆS OGSÅ: Emma har bizar bi-indkomst: Mine piger skal overøses med legetøj
2. At den allerbedste måde at forudse sit barns akademiske niveau og antal af 12-taller på afgangsbeviset er ved SELV at læse for barnet. Ingen læringskort, ingen opgavebøger, ingen ekstra speciallærere, ikke blinkende legetøj eller computere. Mor og far skal blot tage sig tid hver dag eller aften (eller begge!) til at sætte sig ned for at læse fantastiske bøger for deres barn.
3. At det barn i klassen, som er allerklogest og får de højeste karakterer, langt fra altid er det gladeste. Vi er så travlt optagede af at give vores børn “fordele”, at vi automatisk skænker dem et liv, som er lige så fyldt med stress som vores egen. Den største fordel, vi kan give vores børn, er at sørge for, at de får en simpel og bekymringsfri barndom.
4. At vores børn fortjener at være omgivet af bøger, natur, kunstartikler - og frihed til at udforske dem. De fleste af os kunne nemt skille os af med 90 procent af vores børns legetøj uden at ungerne ville savne dem.
Men der er nogle legesager, som er meget vigtige i beholdningen: LEGO og andre byggeklodser, alle former for kunstartikler, musikinstrumenter (både de ægte og de multifarvede), udklædningstøj og bøger, bøger, bøger. (alle disse ting kan faktisk købes ret billigt i genbrugsbutikker).
Børnene har brug for friheden til at udforske alle disse sager - til at ødelægge og rode, til at bruge maling og trylledej og glitter på køkkenbordet, mens vi laver aftensmad, selvom det sætter sig overalt. De skal have et hjørne i haven, hvor det er helt i orden at grave huller og lave mudderpøler.
LÆS OGSÅ: Juhuuu - nu kan du få LEGO-chokolade
5. At børnene mest af alt har brug for os. Vi er blevet alt for gode til at sige, at vi skal tage os af os selv, at vi er begyndt at bruge det som en undskyldning for at lade resten af verden passe vores børn. Ja, vi skal selvfølgelig have et uforstyrret brusebad i ny og næ, og tid med vennerne, pauser og lidt tid uden for forældrerollen. Men vi lever altså i en tid, hvor forældre-magasinerne seriøst anbefaler at forsøge at klemme 10 minutters kvalitetstid til ungerne ind i kalenderen. Det er altså ikke i orden!
Vores børn har ikke brug for en Nintendo, computere, ballet- og tennistimer i lige så høj grad, som de har brug for OS. De har brug for en far, der sidder og og lytter til, hvordan deres dag har været og mødre, der sætter sig til at klippe-klistre sammen med dem, og forældre, der tør te sig åndssvagt sammen med dem.