Dette frække råd får din hovedpine til at forsvinde

Skrevet af Aller Media

29/08/2014
Piller er ikke altid den mest effektive kur mod hovedpine. Der findes en meget simplere måde at fjerne smerterne på, som vil få smilet frem.

Dagens topnyheder

Mange mennesker lider jævnligt af hovedpine, og det får mange til at rulle gardinerne ned og afvise al fysisk aktivitet, men det er måske ikke den bedste idé. For det at dyrke sex, er faktisk et af de bedste midler mod hovedpine. Og det er tit en bedre løsning end at spise et par hovedpinepiller.

Sex kan hjælpe mod hovedpine. Men det er ikke kun, hvis du har hovedpine, at det er en god ide, at dyrke sex. Det kan også hjælpe mod muskel og mavesmerter og mange andre smerter, fortæller gynækolog Lauren Streicher til Huffington Post.

Det skyldes hormonet endorfin, som man kan også kalde et af kroppens egne morfinstoffer.

Vi ved, at når man dyrker sex, så udløser man endorfiner, og de kan hjælpe med at mindske smerter. Et studie fra Southern Illinois University har påvist, at kvinder der lider af migræne, og som dyrkede sex under deres migræne, der lettede migrænen med 50 procent, fortæller Streicher.

Men det er ikke kun på grund af endorfinerne, at kropslige smerter kan lette, mener Streicher.

Sex er også med til at distrahere os og få os på andre tanker. Det er et faktum, at endorfinerne hjælper os, men distraktion skal man absolut heller ikke underkende, siger hun og fortsætter.

Når man har en meget slem hovedpine, er det måske ikke lige det tidspunkt, man har allermest lyst til sex, men det er absolut værd at overveje. Men selvfølgelig vil der være tidspunkter, hvor en hovedpine er så slem, at pillerne er den eneste løsning, forklarer Streicher.