Derfor spjætter du i søvne

Laura Nygaard

|

28/09/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kender du til følelsen af at spjætte så meget i søvne, at du vågner af det? Eller følelsen af at falde, selvom du ligger ned?

Så er du helt normal, fortæller Gaby Badre, søvnekspert på The London Clinic til Daily Mail.

Eksperter har nemlig fundet ud af, hvorfor dine lemmer bevæger sig, når musklerne burde være lammede.

Læs også: 8 ting i dit hjem, der gør dig træt

- Folk plejer at blive forskrækkede, når det sker, men det er helt normalt. Det bedste du kan gøre er at forsøge at komme ind i en normal døgnrytme, siger Gaby Badre.

De små spjæt opstår nemlig, når du er ekstra træt, stresset eller afviger fra din normale døgnrytme.

Når vi sover, gennemgår vi en række faser. Den mest kendte er nok REM-fasen, hvor du er i en dyb søvn. Faktisk sover du så dybt, at din krop er paralyseret, så du ikke kommer til at reagere på dine drømme ved at skrige eller gå rundt.

Den fase rammer du gerne efter 45 til 60 minutter.

Læs også: 8 grunde til at folk, der går i bad om aftenen, har fat i den lange ende

Men hvis din søvn er påvirket af udefrakommende faktorer som stress eller ekstrem træthed, rammer du REM tidligere, end din krop kan nå at lukke ned for bevægelserne.

Derfor kan du opleve, at din krop reagerer på dine drømme og vækker dig med store spjæt. 

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: