Derfor får du knopper på numsen - og sådan kommer du af med dem

Emil Ryttergaard

412 uger siden

|

24/01/2017
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du ikke har tænkt dig at gå til lægen med din bumser på måsen, så er der råd at hente lige her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke noget, der pynter. 

Uren hud i alle dens afskygninger er grimt, og selv den klassiske Clearasil-reklame har svært ved at afbillede den dårlige hud. Men et andet område af kroppen bliver faktisk dagligt generet, og det er dine balder. 

Men der findes faktisk en god forklaring på den dårlige hud på balderne, skriver The Mirror. 

Ifølge dermatologen Dr. Anjali Mahto, så er balderne udsat for et særligt pres, da vi sidder meget ned i løbet af vores dag. Presset på vores hårsække og irritationen fra bukserne, cykelsadlen eller kontorstolen er nok til at danne uren hud på balderne. 

Knopper på numsen kaldes folliculitis

- Den irriterede hud kaldes folliculitis, og den dårlige hud ses som en rødme fra den irriterede hud, og dyrker man meget sport, så er det kropsnære træningstøj er med til at irritere huden, siger Dr. Mahto.  

Derudover så hjælper et bad med at afhjælpe irritationen, og skal man bruge en vaskesæbe, så anbefaler lægen, at den er mild og perfumefri, og absolut ikke olieret, da det kan forværre irritationen. 

Hvis man lider af det i udpræget grad, så kan man roligt lægge rivejernet tilbage i køkkenskuffen. I stedet bør man købe en antiseptisk hudsæbe på apoteket, der kan afhjælpe problemet. 

Selvom du måske ikke har lyst til at smække et billede af den dannebrogsfarvede popo på Facebook, så skal du faktisk ikke være helt ked af det, hvis din hud er lidt uren og særligt i en tidlig alder. For har du haft akne i teenageårene, så kan du drage fordel af det tidligere i livet.