Depression

Depression er en udbredt sygdom, der hvert år rammer tusindvis af danskere. Sygdommen kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke man går i behandling. I flere tilfælde ved en den deprimerede ikke, at vedkommende er syg, men en række klassiske symptomer kan du aflører, hvorvidt du i hemmelighed får rundt og er deprimeret.

Depression - hvad er det?

Depression er en psykisk sygdom, der ofte kommer til udtryk ved dårligt humør, vedvarende nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, manglende energi og øget træthed.

Er man deprimeret, vil ting, som man plejer at holde af, virke ligegyldige, ligesom man har svært ved at finde glæde i hverdagen - både i forhold til ens parforhold, familie, arbejde eller interesser.

Tilmed er kan det virke umuligt at ‘tage sig sammen’ og komme ud af den nedtrykte sindsstilstand. Også selvom man gerne vil.

Hvor hyppig er sygdommen?

Sygdommen kan ramme alle, og det menes, at tre-fem procent af Danmarks befolkning lider af depression. Samtidig udviser omkring otte procent af den voksne befolkning symptomer på depression i løbet af et år.

Forekomsten af depressioner er tilmed øget de seneste årtier, og man regner med, at 15-25 procent af alle kvinder og 7-12 procent af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet.

Hvordan får man depression?

Depression er arveligt, men opstår som regel i samspil mellem medfødt arvelighed og andre forhold. Det skyldes, at nogle mennesker er født med gener, der øger risikoen for at reagere med depression ved ydre belastende forhold.

Disse ydre forhold kan være stressende og smertefulde begivenheder - eksempelvis en skilsmisse, en fyring eller et dødsfald.

Ofte kan de ydre forhold, der er med til at skabe en depression, være traumatiserende oplevelser, der har fundet sted for mange år siden så som et misbrug, utrygge forhold under opvæksten eller ens forældres skilsmisse.

Sygdommen kan dog også skyldes biologiske påvirkninger så som lavt stofskifte eller mangel på sollys, der ofte resulterer i begrebet vinterdepressioner.

Også visse typer medicin, alkohol eller stoffer kan forårsage depression, ligesom sygdommen kan være et resultat af en fysisk sygdom - eksempelvis Parkinsons sygdom, hjerneblødning, hiv og kræft.

Personer med tendens til bekymringer og ængstelighed har også øget risiko for at udvikle depression, ligesom en lang række andre faktorer også har betydning for, om man udvikler sygdommen.

Dermed kan en depressionssygdom ramme alle på tværs på alder, køn og sociale klasser. Dog findes der en overrepræsentation blandt kvinder, da der næsten er dobbelt så mange kvinder som mænd, det får diagnosticeret sygdommen.

Mange depressioner begynder i øvrigt i 20-30-års-alderen, men i mange tilfælde konstateres sygdommen også hos de helt unge - igen især unge piger.

Hvad er symptomerne på depression?

Hvis symptomerne har vist sig i minimum to uger, bør man begyndte at overveje, om der er tale om depression. De tre kernesymptomer på sygsdommen er:

• Nedtrykthed og tristhed
• Nedsat lyst og interesse
• Nedsat energi og øget træthed

Derudover oplever deprimerede mindst to af følgende ledsagesymptomer:

• Nedsat selvtillid eller selvfølelse
• Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
• Tanker om død eller selvmord
• Tænke- eller koncentrationsbesvær
• Indre uro eller rastløshed (agitation) eller hæmning
• Søvnforstyrrelser
• Appetit- eller vægtændring

Ved en svær depression vil alle tre kernesymptomer samt mindst fem ledsagesymptomer være til stede.
Ved moderat depression skal mindst fire ledsagesymptomer være til stede.

Hvordan behandles depression?

Har man fået konstateret sygdommen, vil behandlingen foregå alt efter, hvor hårdt man er ramt. Derudover vil man både behandle  selve sygdommen, men også forebygge mulige fremtidige depressioner.

Man behandler først og fremmest med antidepressiv medicin, der bruges ved moderate og svære depressioner, som ikke går over af sig selv.
Dernæst går mange også i samtalebehandling, da samtale og psykoterapi også har vist sig som en effektiv behandlingsform. I Danmark anvendes mest kognitiv adfærdsterapi, som har god effekt.

Lider man af alvorlig depression, kan elektrochokbehandling også være en god behandlingsform.

Heldigvis kommer langt de fleste mennesker sig over en depression. Således vil 85 procent af patienterne blive raske eller have det væsentligt bedre efter et havlt år, hvis blot de får stillet den rette diagnose og får den rigtige behandling.

Cirka 10 procent udvikler dog en vedvarende depression, som varer mere end to år.

Læs også

Tinnitus - Det er voldsomt ubehageligt at have ringen eller susen for ørerne, men der findes en simpelt fif til tinnitus, der kan fjerne den generende ringetone på kun et minut. 

Influenza er en betændelse i luftvejene, som skyldes influenzavirus, der ofte optræder i epidemier. Influenza rammer alle før eller siden. Læs her om symptomer og behandling.

Blærebetændelse rammer hvert år tusindvis af danskere og ses hyppigst hos kvinder. Tilstanden er dog sjældent alvorlig. Se her hvordan blærebetændelse smitter og hvordan, man behandler det.

Bihulebetændelse -