Min mormor var sygeplejerske. Min far er uddannet sygeplejerske. Min mor er social- og sundhedsassistent. Som barn, der er opvokset i en familie med mere end én frelsende engel, har jeg gjort mig nogle tanker om, hvordan det er at blive opdraget af sundhedspersonale (eller flere). Der er nogle tegn, du måske vil genkende:
1) Der er ikke noget, der er ikke kan klares med en panodil. Du skal være døden nær, hvis du skal have fri for skole på grund af sygdom. Feber?: Panodil. Ondt i hovedet/øret?: Panodil. Afsti afsted i skole, min skat. Kom tilbage på en båre, og så kan vi snakke om, hvorvidt du skal på skadestuen eller til lægen.
2) Dit barndomshjem havde/har det vildeste medicinskab. Og dine forældre tager gerne selv lidt piller i ny og næ. “En hjertemagnyl om dagen, dét tager jeg ikke skade af”, kan de finde på at forklare sig med, når du spørger, hvad i al verden, alle de piller skal bruges til. Omvendt er det genialt at have forrådet ved hånden, når du skal ud og rejse. “Jeg giver dig lige lidt X og Y og Z med, så du har det, hvis nu, der skulle ske A, B eller C”.
3) Der er ikke den ting, mor eller far ikke kan, når de er uddannet i sundhedssektoren. De er vant til at gøre alting selv, arbejde hurtigt og træffe beslutninger. Samme evner betyder, at der aldrig i livet eller i hvert fald kun sjældent er brug for en tømrer, en elektriker, en gartner, en maler, en dyr ferieløsning eller andet "frås". Vi kan selv hamre, banke, male, slå et telt op, slå græsset… Hvis der springer et vandrør, så ok så ringer vi da. Men helst til nogen, vi kender, eller nogen, som nogen vi kender, kender, så vi kan lære af dem, hvordan vi gør det selv næste gang.
Læs også: Her er kvinden, som droppede job il 60.000 kroner om måneden for at sælge is på en ferieø
4) Af samme grund går vi ind for børnearbejde i min familie. Er du seks år? Perfekt alder til at slå græsset en gang om ugen. Er du syv?: Så tømmer du opvaskemaskinen hver dag. Ingen undskyldninger på grund af alder. Vi kan selv, og vi hjælper hinanden.
5) Middagsmåltider er klamme. “I dag oplevede vi en patient, der styrtblødte ud over hele stuen”. “Det minder mig om dengang, hvor en patient kom ind med en kæmpe byld i numsen”… Nammenam og velbekomme. Man skal ikke være sart, hvis man vil sidde med til bords.
6) De arbejder altid - og på mærkelige tidspunkter. Derfor er det ikke altid, du skal regne med at se dem til fodboldkampen, din debut på skolens teaterscene - og hvis du er heldig til forældremødet, hvor du måske skal have skældud af læreren. De arbejder weekender, aftener, nætter, tidlige morgener og på helligdage. Syge mennesker holder aldrig fri, og det gør dine forælder derfor også sjældent eller på skæve tidspunkter.
Læs også: 14 beskidte hemmeligheder fra en søvnberøvet forælder
7) Nogen på deres arbejdsplads samler lige nu ind til et eller andet. Eller sælger noget. Sygeplejersker er købmænd og krejlere. En af kollegaerne har altid en mand, der fisker, og derfor sælger røget ål, mens en anden strikker og derfor kan lave årets julegave; en hjemmestrikket hue, huraaahh.
8) Der er ikke den lidelse eller mærkværdige sygdom, du ikke har hørt familiens venner og pårørende stille din mor eller far spørgsmål om. Hvad kan det være, når jeg har kløe her på armen, og har haft det i flere uger?....- En diagnose følger gerne med, og du har derfor et sporadisk indblik i andre menneskers sygehistorik samt mulige sygdomme og lidelser.
9) De kan håndtere alle typer af mennesker. De hilser pænt på landsbytossen, for hun er også et menneske. Der er ikke en eneste mærkelig ting, du kan finde på at gøre eller sige, der kan chokere dem. Måske kan du få et løftet øjenbryn, men ellers vil de håndtere stort set alle former for mærkværdig opførsel eller påfund i stiv arm. De er trods alt vant til det, der er værre blandt patienterne, de får ind hver eneste dag.
Og tak for det.
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:
