De fleste af sine teenageår, og sit voksne liv med, har Emma Golden, som blogger for Thought Catalog, kæmpet med at være “midt i mellem”. Altså sådan, ikke helt vildt tynd, men heller ikke “plus size”. Ikke åleslank, men heller ikke buttet.
Engang, hvor Emma Golden havde hjertekvaler, tabte hun sig en hel del. Men en anden gang, hvor hun i en periode ikke havde skænket sine kostvaner en eneste tanke, tog hun 6 kilo på, og pludselig kunne hun ikke lyne sine bukser.
LÆS OGSÅ: 10 ekstremt irriterende mandetyper
Emma Golden er midt i mellem, og vil nok altid være det - ligesom rigtig mange andre kvinder
Se her, hvorfor hun hader det:
1. Man skifte størrelse konstant
“Min garderobe er inddelt i to: Den ene er til mit tyndeste jeg, den anden til mit tykkeste. Jeg rydder op i mit skab så ofte, jeg kan, men jeg nægter at give slip på mine mindste bukser, og også det største par. For man ved aldrig, hvornår man skifter størrelse igen. Med yoyo-vægt er det hverdagskost at tabe 2 kilo. Og også at tage dem på."
2. Stramt tøj vs. oversize-tøj
"Personligt har jeg det allerbedst i en trøje, der er to størrelser for stor og et par dejligt halvstramme bukser. Jeg ville sagtens kunne gå i nogle strammere bluser, men jeg synes ikke, det er særligt behageligt.
Siden 9. klasse har mine venner forsøgt at lokke mig i nogle strammere toppe, så jeg kan vise mine bryster frem. Men de forstår slet ikke min usikkerhed omkring min mave.”
LÆS OGSÅ: Derfor vil jeg have mine sønner til at se mig nøgen
3. Modeller, som overhovedet ikke repræsenterer vores kroppe
“Model-verdenen har to ekstremer: Tynde modeller og plus size. De springer direkte over os, som bare er midt i mellem, som de fleste kvinder vel egentlig er.
Ja, den der bluse ser perfekt ud på modellen, men hvordan fanden skal jeg kunne vide, om den også vil klæde mig? Der er intet ved de modeller, jeg ser, som bare tilnærmelsesvis repræsenterer min kropsfigur. Og det fører mig videre til næste punkt…”
4. Designere, som overser vores kropsform
“Jeg sætter egentlig rigtig stor pris på de mærker, der forsøger at ramme alle figurer ved at kalde dem “lav”, “høj”, “petite”, “kurvet”, og så videre.
Men hvad med mig? Jeg er ikke specielt lav, men jeg er åbenbart heller ikke kurvet, for dét look klæder mig virkelig ikke.”
5. Gruppefotos
“Enten er jeg i midten, eller også er jeg ikke med på billedet. De tynde piger er skal ud i siderne, fordi deres lår og arme ser flotte ud fra alle vinkler. Kvinder med mere form skal være i midten. Man sætter ikke en kurvet pige i ydersiden af et billede, og forventer, at hun så er tilfreds med resultatet”
LÆS OGSÅ: Fem skønhedsproblemer folk med briller har - og hvordan du overvinder dem
6. Billigt tøj er ikke en mulighed
“De dage, hvor man bare kunne rende i H&M og købe en top til 79 kroner, er for længst forbi. Som en mellemvægtig pige har man ikke længere råd til at kyle sine sparepenge efter billigt tøj. Vores mere modne kroppe kræver tøj, der er lavet med nænsomhed og øje for detaljen. Og det gør, at det bliver dyrere. Det er træls, men sådan er det. Altså, vi prøver alligevel, for vi benægter det længere end hvad godt er, og du finder os sikkert indimellem i færd med at overtale os selv til at krybe ned i et billigt stykke tøj, der passer helt ad helvede til. Men så finder du os nok også grædende i et hjørne kort tid efter det.”
7. Vi kan ikke relatere til standard-kropsstørrelser
“Pæreformet. Æbleformet. Kurvet. Atletisk. Hvad er det egentlig for nogle sære kategorier, og hvem har godkendt dem?
Det er som om, at man, i stedet for at give sig tid til virkelig at lære de alsidige typer af kvindekroppe at kende, besluttede at lave standard-labels, som de tror, alle går ind under.
Altså, bare fordi jeg har en halvfyldig røv og et relativt betragteligt brystparti, betyder det altså ikke automatisk, at jeg er “kurvet”. For sammen med min røv og mine bryster, er jeg også blevet begavet med et sæt ret atletiske ben. Og så har jeg også - helt bogstaveligt - en mave.”
LÆS OGSÅ: 8 ting kun personer med depression forstår
8. Hov, nej, jeg er ikke færdig med nummer 7
“Hvad med det der besynderlige begreb, “atletisk”, som kan betyde hvad som helst? Svømmere som regel vildt brede skuldre. Tennisspillere har lår som betonklodser. Volleyball-stjerner har vildt lange ben, men overraskende blævrende kroppe. Enhver kategori af kropstyper er altså subjektiv, og derfor må det være en mands påfund at forsøge at presse alle kvinder ned i én bestemt."
9. De magiske 2,5 kilo
“2,5 kilo mere eller 2,5 kilo mindre, og så er du enten tyk eller tynd. Måske er det fem for nogle, måske syv. Uanset tallet, så har du ét - ét tal, som skræmmer dig fra vid og sans hver dag i hele dit liv. Du ved, at hvis du bare sked det hele et stykke, og begyndte at spise præcis, som du havde lyst til, så ville du meget hurtigt få mærkatet “kraftig”.
Men hvis du pludselig en dag tog dig helt gevaldigt sammen, begyndte at spise mega sundt og gå fast i fitnesscenteret, så ville du tabe de der få kilo, som ville imponere alle og enhver omkring dig.
Lidt af det ene og lidt af det andet, og så lander du lige præcis i det famøse midten.
Og hver gang, du har trænet, har du lyst til pizza. Og hver gang, du har spist pizza, får du lyst til at træne."
