8-årig pige kæmper med sjælden form for brystkræft

Jesper Larsen

|

24/11/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kun 8-årig pige er blevet ramt af en sjælden form for brystkræft, og hun er derfor nødt til at få foretaget en mastektomi, der betyder at hun allerede vil miste sin bryster. 

Den særlige form for brystkræft hedder secretory breast carcinoma, og den står kun for cirka 1 procent af alle brystkræfttilfælde.  

Sygdomsudbruddet hos den 8-årige pige er blevet beskrevet i den sidste udgave af det videnskabelige tidsskrift, Pediatric Surgery International Journal.

Det var pigen selv, Chrissy, der opdagede tumoren.  

- Hun kom til os en søndag eftermiddag og sagde 'mor, jeg er blevet bange, jeg har fundet den her knude, fortæller Chrissys mor, Anette Turner, til ABC News

Da Chrissy fandt knuden, havde den allerede været der et stykke tid. 

- Jeg var i chok, da jeg hørte diagnosen. Intet barn burde nogensinde skulle gennemleve kræft, siger Anette Turner.

Tidligere var både Anette og hendes mand diagnosticeret med kræft, og derfor var det meget svært for hende at skulle høre diagnosen. 

- Jeg var ret bange, da vi skulle have svaret på, hvad det var, siger hun til ABC News. 

Men selvom det er en voldsom oplevelse for den 8-årige pige og hendes forældre, så er lægerne fortrøstningsfulde i forhold til chancerne for at overleve. 

- Det er relativt ligetil at behandle. Chrissy skal gennemgå en simpel mastektomi (brystfjernelse red.), hvor vi fjerner det resterende brystvæv, så kræften ikke kan vende tilbage, siger Dr. Brian Bucher fra Primary Children's Hospital.

Familien har startet en indsamling på nettet, så de kan skaffe penge til pigens behandling.