7 tegn på at du har diabetes, uden at vide om det

Ida Veiden Brakstad

422 uger siden

|

14/11/2016
Sundhed
Hver tredje person går rundt med diabetes, uden at vide det. Foto: Shutterstock
Hver tredje person går rundt med diabetes, uden at vide det. Foto: Shutterstock
Her er symptomerne, du skal være på vagt over for.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag er det Verdens Diabetsdag , og i den anledning sætter mange medier fokus på den fremadstormende sygdom. På verdensplan rammes nemlig stadig flere mennesker af diabetes. Men begge sygdomstyper kan i teorien ramme alle og enhver på et hvilket som helst tidspunkt i livet, men særlig diabetes-2 er på kraftig fremmarch. 

Ifølge en pressemedelelse fra Diabetes Wellness går hver tredje person rundt med den potentielt farlige sygdom, helt uden at vide. Det skriver svenske Nyheder24.

Uopdaget diabetes kan i værste fald have dødelige konsekvenser. Men begge diabetes typer kan opdages blot ved hjælp af en blodprøve.

Døjer du med nogle af disse symptomer, kan det være et tegn på at du lider af enten diabetes 1 eller 2:

1. Du er hele tiden tissetrængt og tisser meget og tit

2. Du er ekstremt tørstig og har hele tiden behov for mere væske

3. Du har hyppig kvalme og mavesmerter

4. Din ånde lugter af aceton - såkaldt 'ketonånde'

5. Dit syn er sløret og du kan have svært ved at fokusere

6. Du taber dig meget på kort tid

7. Du har gentagne svampinfektioner i underlivet eller i munden

I perioder oplever vi alle uforklarlige smerter eller gener, og langt de fleste af disse er helt ufarlige og går over af sig selv. Men hvis du i lang tid går omkring med flere af ovennævnte symptomer, kan det være en god idé at kontakte læge for en grundigere undersøgelse - hellere en gang for meget end en gang for lidt.