6 tegn på du er en meget sensitiv person

Sol Stoffregen

449 uger siden

|

05/04/2016
Punkt nummer fem kan være svær for andre at forstå.

Dagens topnyheder

Der er stor forskel på, hvordan folk opfatter hverdagens trummerum. Nogle kører bare derud af uden at tænke nærmere over oplevelserne, mens andre lægger mærke til alt og reagerer voldsomt på tilsyneladende små ting og har svært ved at begå sig i bestemte miljøer.

De sidstnævnte personer bliver ofte betegnet som særligt sensitive - det vil sige, at de er meget følsomme.

Læs også6 ting du bør gemme og give til dine børn en dag

Den amerikanske psykolog Elain Aron har ved hjælp af MRI-scanninger af hjernen fundet frem til, at sensitive personer opfatter lyd, følelser og andres tilstedeværelse langt mere intensivt end den gennemsnitlige person. Det skriver Huffington Post.

Og det forklarer, hvorfor sensitive personer tænker og reagerer på en bestemt måde.

Følgende seks punkter er kendetegn på, at du er en særligt følsom person.

1. Du tænker meget over tingene. Uanset hvad livet byder dig, så trækker du dig ind i dig selv og gennemtænker alle aspekter. Og når du har gjort det, kan du overskue at træffe en beslutning eller handle.

Læs også: 6 tegn på at du er synsk og altid har været det

2. Du bliver knust over dårlige beslutninger. Når du efter mange overvejelser træffer en beslutning, der viser sig at være dårlig, bliver du ulykkelig. Og en dårlig beslutning kan sagtens få dig til at blive endnu langsommere næste gang, du skal foretage dig noget.

3. Du arbejder godt i grupper. Du trives med at komme med input og analysere, og samtidig har du øje for små detaljer, som andre ikke tænker over, og du er en mester i at se tingene fra mange sider. Alt sammen kvaliteter som en gruppe kan nyde godt af. Men du fungerer ikke godt i grupper, hvis du skal træffe de afgørende beslutninger.

4. Du tager kritik tungt. Kritik går lige i hjertet på dig, fordi du har stærke følelser og intense reaktioner. Du kan ikke lade være med at tænke på kritikken og går i dybden med den. Det kan være godt i forhold til at forbedre sig, men det kan også være en dæmper på ens udfoldelser.

5. Du bliver vanvittig af åbne kontorlandskaber. Du er alt for følsom til at sidde midt i larm og mennesker - der er alt for meget stimuli. Det er ekstrem svært for dig at arbejde koncentreret, medmindre du er hjemme eller på et lille kontor.

Læs også: Disse 5 vaner garanterer, at du bliver skilt

6. Du har gode manerer. Fordi du er så opmærksom på andres følelser, er du meget samvittighedsfuld. Du tænker over, hvordan din adfærd påvirker andre. Derfor har du svært ved at overskue mennersker, der er uhøflige.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: