6 hemmeligheder om parforholdet, eksperterne ville ønske, du kendte

Laura Nygaard

|

22/04/2015

Dagens topnyheder

Det kan du nu.

Huffington Post har nemlig samlet 6 simple råd fra eksperterne - forfattere, terapeuter, professorer og psykologer:

1. Skab et dagligt ritual kun for dig og din partner - og hold det
Det kan bare være en daglig kop morgenkaffe, en snak om den kommende dag eller hvordan I har det, eller at lægge ungerne tidligt i seng og nyde en time i hinandens selskab. Hvad I gør er ikke så vigtigt, så længe i er konsekvente og holder denne lille aftale med hinanden. Det opbygger en tillid i jeres parforhold uden lige, garanterer forfatter Fawn Weaver.

Læs også: Her er guiden til “Jeg elsker dig”-stadier i dit parforhold

2. Jo, det er ok at gå sur i seng
Du har hørt det modsatte mange gange, men ægteskabs- og familieterapeut Dr. Jim Walkup fortæller, at det kan ende i unødvendige kæmpeskænderier, hvis I bliver oppe hele natten, indtil I har sluttet fred. Hvis I venter med at tage skænderiet til næste morgen, har I måske fundet ud af, at det slet ikke var så nødvendigt at diskutere.

3. Diskuter aldrig på tom mave
Forfatter til ’30 Lessons For Loving’, Dr. Karl Pillemer, råder dig til at stoppe op føle efter, om du er sulten og pirrelig, inden små diskussioner eskalerer i et stort skænderi. Ofte kan et stykke rugbrød både tage toppen af sulten og irritationen.

4. Stå selv til regnskab
Ingen er perfekte, siger sexolog og forfatter Dr. Logan Levkoff.
Men hvis hvis du erkender, at du tager fejl eller at du bevidst eller uforvarende har såret din partner, så undskyld. Også selvom du måske ikke føler, at det kun er din skyld. Bare gør det, råder hun.

Læs også: 7 tegn på, at du er blevet (for) magelig i dit parforhold

5. Nogen gange skal du føre an
Bryd stilheden som den første, vær den modige, der undskylder, er sårbar og tilgiver først. Livet er for kort til at vente på, at ting går helt fair til hver gang, siger Winifred Reilly, ægteskabs- og familieterapeut.

6. Gør noget godt for din partner på eget initiativ
Mindst én gang om dagen skal du gøre noget godt for din partner, som du ikke er blevet bedst om. Ryd ad bordet, gå ud med skraldet, giv en massage, kig efter ungerne, mens din partner tager et langt bad, siger Marina Sbrochi, forfatter til ’Stop Looking For a Husband: Find the Love of Your Life’.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: