5 giftige venner, du bør droppe på stedet

Ninna Andreasen

|

27/05/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nogle gange vokser man fra hinanden. Andre gange er venskabet giftigt på grund af en usund rollefordeling.

De giftige venskaber må afsluttes for både din og vennens skyld.

Huffington Post har samlet en liste over venskaber, man bør droppe. 

Vi bringer et udpluk nedenfor.

1. Den brutalt ærlige
Hun giver dig sin uforbeholdne mening. Konstant.

Hvis du har brokket dig over arbejdet i ny og næ, siger hun, at du er en dørmåtte. Hun bitcher over sine venner, og hvis du antyder, at hun måske selv skal være lidt mindre tilgængelig, begynder hun at græde - og du ender med at undskylde og tigge om tilgivelse.

2. Den totalt fraværende
Hun har selvfølgelig både en smartphone og en computer og al moderne teknologi. Men når, du spørger, om hun har set de tre beskeder, du har sendt den seneste uge, siger hun tilbagelænet “Jeg tjekker aldrig mine beskeder”.

Læs også: Din irriterende Facebook-ven, som praler, har faktisk lavt selvværd

Når hun ikke kan få noget ud af det, svarer hun dig formentlig ikke. Så hun er slet ikke en ven.

3. Sladretanten
Hun elsker beskidt sladder. Jo mere, hun kan samle på andre, des bedre. Hun føler sig overlegen, når hun har sladder at “forhandle” med.

Viden er magt, magt er kontrol og hun har masser af kontrol. Ingen tør sige hende imod. Men når hun sladrer om alle andre, er oddsene for, at hun også sladrer om dig, temmelig store.

4. Den passivt-aggressive
Hun overrasker dig med en fødselsdagsfest, selvom du ikke kan lide den slags overraskelser.

Når hun så dagen efter spørger, hvorfor du ikke virkede begejstret, fejer hun dig af med den sædvanlige sætning: “Jeg prøvede bare at være sød!”.

Læs også: Forskellen på at behøve, ville have og elske

Men virkelige venner erkender det, når tingene ikke går godt, og det delvist er deres skyld. De prøver også at være bedre til at forstå, hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide.

5. Den nedladende
Hun stikker til dig - ofte foran andre - og forsikrer dig om, at det kun er nedladende “for sjov”. Det er hendes måde at få det bedre med sig selv på. I hvert fald bedre end du får det med dig selv.

Men den gyldne regel for venskaber er, at venner aldrig, nogensinde hiver hinanden ned. Venskaber bør aldrig handle om, hvem der er bedst eller dårligst.