4 ting, jeg ville ønske, jeg vidste, inden jeg fik hund

Sol Stoffregen

|

28/01/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du kan helt sikkert komme på mange gode grunde til, hvorfor du skal købe en firbenet ven. Du havde hund som barn, du elsker at gå ture eller du synes, at hunde er søde.

Men uanset hvad årsagen er, er det en god ide at tænke alle scenarier igennem og vurdere om, man er klar til at have ansvaret for en hund 24 timer i døgnet.

Læs også: Tragisk: 7-årig dreng dræbt af familiens to hunde

Her er fire gode råd, som kommende hundeejere bør kende til, skriver netavisen Today:

1. Undersøg racerne, inden du vælger hund. Selvom du længe har drømt om en schæferhund eller en puddelhund, så bør du lave research på racen, så du ved, hvad du går ind til. Racen skal passe til din livsstil og temperament.

2. Vær parat til at bruge en masse tid. At få en hund minder en del om at få et barn, du skal være villig til at sætte dens behov før dine egne. Din hund skal have tid og omsorg. Og du kan ikke bare tage på ferie eller være væk en weekend uden at finde nogen, der kan passe din hund.

Læs også: Hund eller kat? Her er de mest populære navne

3. Det kan være en rigtig dyr fornøjelse. Du bliver klogere, hvis du tror, at en hund kun koster købsprisen og mad. Dertil kommer flere besøg hos dyrlægen på grund af vaccinationer, lopper, orme, forebyggelse, sygdom, uheld og så videre.

4. Hunden bliver en del af familien. Efter kort tid med din hund vil du undre dig over, hvordan du klarede dig uden din pelsede ven før i tiden. Du og din familie bliver tæt forbundet med hunden, og I vil holde af den som et familiemedlem, også selvom den i starten tisser på gulvet, gnaver i dine sko, snupper mad i køkkenet og graver din have op. Utrolig nok bliver den ligesom et ekstra barn, som du vil gå gennem ild og vand for.