De fleste parforhold starter med et erotisk festfyrværkeri, hvor man ikke kan få nok af hinanden. Det er en særlig tid, som formentlig aldrig kommer igen. Og det er naboer og venner måske ret tilfredse med.
Men selvom den første vilde forelskelse er ovre, og hverdagens travlhed suger al saft og kraft ud af jer og sexlivet bliver stillet på standby, kan dig og din partner sagtens få jeres sexliv igen.
Læs også: 5 ærlige mænds mening om at se deres koner føde
Det påstår, den amerikanske sexolog Celeste Hirschman, som dagligt hjælper par, der har problemer i dobbeltsengen, ifølge Huffington Post. Hendes bedste råd til disse par, er, at have en mere åben tilgang til sex overfor hinanden.
Der er især fire problemer, som Celeste Hirschman og andre sexologer oplever hos deres klienter:
1. Jeg føler mig ikke seksuelt forbundet med min partner. Midt i tøjvask, lektielæsning med unger og indkøb kan man sagtens glemme hinanden og blive en slags samarbejdspartnere, der bare skal have hverdagen til at køre. Men der skal ikke ret meget til, for at et par kan finde hinanden igen. Det handler om at slappe helt af og røre ved hinanden - man skal mærke hinanden igen. Og så kommer sexlysten helt naturligt tilbage.
2. Min mand kan ikke holde længe nok i sengen. Mange mænd lider af for tidlig sædafgang, og det er noget, der fylder i parforholdet. Manden skammer sig, og kvinden bliver frustreret over den korte akt, hvor hun typisk ikke når at opleve den store nydelse. Sexologen opfordrer til, at manden stimulerer kvinden på andre måder end ved samleje.
Læs også: Ny forskning afslører, hvornår det er OK at prutte foran sin kæreste
3. Vores ægteskab uden sex drev mig til utroskab. En affære behøver ikke at være enden på et ægteskab, det kan også være en øjenåbner for problemerne. Det kan få parret til at tale sammen og finde hinanden igen, men det tager tid og kræver noget særligt af begge partner. Selvom utroskab er særdeles smertefuldt, påpeger sexologen, at de færreste er utro for at såre deres partner.
4. Sex er blevet for ensformigt. Den intense og udforskende sex, man oplever i starten af et forhold, kommer formentlig ikke tilbage. Men du kan gøre dit for at sætte gang i jeres nuværende sexliv ved at kommunikere og være kreativ.
Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: