4 grunde til at du er nødt til at acceptere smerte for at blive lykkelig

Redaktionen

9 år siden

|

17/12/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den største misforståelse blandt mennesker, der ønsker at blive mere lykkelige, er, at de skal undgå smerte.

Trøstespisning og overspringshandlinger (at blive hjemme fra jobbet, at melde sig syg før venindedaten, at blive væk fra fitnesstimen) er eksempler på, at vi nogle gange gør alt for at undgå det svære – at slide og svede, at se mennesker i øjnene, at komme ud i stedet for at putte under dynen.

Men hvis vi vil være lykkelige, hører smerte med i livet. Det skriver Psycholody Today blandt andre, og vi kan kun give dem ret. 

Smerte er med andre ord den anden "side" af velbehag og lykkefølelse.

Læs også: Derfor er de sødeste mennesker dem, der er blevet ramt hårdest af livet

Det er derfor vigtigt at anerkende smerte, at gå den møde, og grundene er blandt andet:

1) Det minder dig om, at du er i live
Sådan lyder det jokende fra soldater, der er på hård træning. Men der er noget om snakken.

Smerte er alarmsignaler, der går i gang, så du fysisk og psykisk er klar over, at du har noget, der kræver din opmærksomhed. Giv det opmærksomheden – og anerkend smerten og problemet, før at du kan gøre noget ved det og komme et skridt nærmere bedring og lykke.

Læs også: De 25 værste sandheder om depression

2) Smerte binder os sammen
Når et familiemedlem ligger for døden. Når der sker katastrofer. Når du bliver dumpet af en kæreste, så føler du og andre den psykiske smerte.

Tænk over, hvad der også ofte sker i de situationer: Folke mødes. De bakker op om dig, om hinanden, om situationen. Ofte er smerte en åbning for sammenhold og netop en indirekte kilde til noget godt. Held i uheld, kan man sige.

Læs også: 7 tydelige tegn på at du er stresset og bør geare ned – eller søge hjælp

3) Smerte gør dig klogere og stærkere
Når du træner, og det gør ondt, ødelægger du måske små dele af muskelvævet midlertidigt. Men når du ømmer dig dagen efter, er det, fordi musklen bliver stærkere. På samme vis gør smerte dig stærkere. 

Nogle fødselsforberedelseskurser arbejder aktivt med at bruge smerte som en styrke til at ‘performe’, mens coaches kan finde på at spørge en patient, hvad denne har lært af en given smertefuld oplevelse.

Pointen er, at smerte er en energi, der kan bruges aktivt – både fysisk og psykisk til at performe og til at rykke os videre i livet.

Læs også: 10 ting folk ramt af depression er trætte af at høre

4) Ingen Yin uden Yang
Pointen er, at der ikke findes lykkefølelse uden smerte. Du er nødt til at acceptere smerten, fordi den er uundgåelig i livet. Det eneste valgfrie er, hvor længe du vil lide under den. 

Smerten minder dig om, at der er noget godt – at alting kan være bedre. Uanset, om du er midt i smerten eller er ved at komme over den, så eksisterer den kun for dig, fordi du ved, at alting kunne være anderledes. 

Favn den lærdom, der ligger i den erkendelse; alting kan blive bedre, det behøver ikke blive ved at være ligesom nu og her, hvor det måske gør ondt.

Læs også: Britisk kvinde jagter lykke i Danmark: Her er de ting, jeg har lært om danskerne

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: