3 gode grunde til, at du skal vaske dit nye tøj, før du bruger det

Ninna Andreasen

9 år siden

|

22/05/2015
Der kan være gemte “overraskelser” i dine nye gevanter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det sidste mange tænker på, når de lige har købt en ny lækker skjorte eller kjole, er at smide tøjet i vaskemaskinen.

Men det er lige præcis, hvad man bør gøre. Det siger dermatolog ved Columbia University Medical Center i New York, Donald Belsito.

Der er flere gode grunde til at give klunset en tur i maskinen, før du ifører dig det.

1. Mindsk risikoen for allergi
Nyt tøj indeholder farve og formaldehyd-harpiks. De fleste syntetiske tekstiler bliver farvet med farve, som kan give en voldsom reaktion i huden. For andre er reaktionerne mindre ekstreme, men kan give en let inflamation, tørhed og kløe.

Læs også: Så er svaret her endelig: Skal du skylle inden du sætter i opvaskemaskinen?

Formaldehyd-harpiks bliver brugt til at forhindre tøj, der er lavet af en blanding af bomuld og polyester, i at rynke og blive møldædt. De fleste lande har reguleret mængden af stoffet, der må være i tøj, men undersøgelser i USA har vist, at der alligevel bliver fundet mere af det i nogle varer.

2. Gemte “kæledyr”
Det er umuligt at vide, hvor mange der har prøvet eller rørt ved tøjet, før du bruger det. Derfor kan du heller ikke vide, hvilke bakterier der lever i stoffet.

- Jeg har set et tilfælde, hvor lus formentlig blev transporteret via tøj, der blev prøvet i butikken, og der er bestemte smitsomme sygdomme, der kan blive overført gennem tøj, siger Donald Belsito.

3. Svampejagt
Mange tekstilfabrikker pakker tøjet i kasser, som absorbere fugt. Det gør de for at undgå, at svampe kan vokse i tøjet.

Læs også: 5 store fejl du laver, når du gør rent

Men afhængigt af fugten i produktionslandet kan svamp overleve et stykke tid. Man har tidligere brugt kemikalier for at forhindre svamp, men det gav allergier, hvorfor det nu ikke længere bliver brugt.

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler: