Nogle ting er bare bedst at holde for sig selv. For hvis du siger dem højt, får folk lyst til at løbe skrigende væk.
Jeg har samlet en liste med 14 ting, som jeg hader at høre folk sige om sig selv.
Og det skal lige siges, at jeg ofte selv gør mig skyldig i en del af dem.
LÆS OGSÅ: 7 utilgivelige fejl mænd laver når de knalder
Så, det er ikke for at være hellig, men…
1. “Alting var bare bedre i gamle dage”
Helt sikkert. Men kom nu ind i kampen, min ven. Der er en grund til, at man kalder dem gamle dage. Prøv nu lige at fokusere på alle de ting, der er blevet bedre med tiden. Og nej, internettet var heller ikke en døgnflue.
2. “Jeg ville ønske, jeg havde levet i 50’erne/60’erne/70’erne”
Det er endnu værre end at savne de gamle dage. Du har aldrig levet i det årti, så lad være med at drømme dig tilbage til noget, du ikke har en dyt forstand på. Og tag dog en polkaprikket nederdel på, hvis det kan hjælpe.
LÆS OGSÅ: 5 løgne som alle kvinder fortæller
3. “Ej, ved du ikke det?”
Jeg er 26, og jeg har både venner, som er yngre end mig selv, og nogle, som er ældre. Det er især sidstnævnte gruppe, der har en tendens til at trække gammel-kortet, med sådan en “nåååh nej, du er jo også så ung og uvidende”-attitude.
Jeg synes, det er vildt provokerende, når folk lige har et behov for at understrege, at jeg er fløjtende uvidende på et eller andet punkt. Du kan vel se på mit ansigt, at jeg ikke ved det. Så fortæl mig det dog, i stedet for at blive helt arrogant.
4. “Jeg ser aldrig fjernsyn. Bortset fra, når jeg ser Deadline på nettet”
Ti. Så. Stille. Det er muligvis sandt, når du siger, at du holder dig væk fra alt det “fordummende” tv, man kan se nu til dags. Men du har sjovt nok et behov for at sige det lige efter, at jeg har ytret, at jeg brugte aftenen på at se endnu en genudsendelse af et De Unge Mødre-afsnit fra 2010.
Og hvorfor får jeg kraftigt på fornemmelsen, at netop du, som siger sådan, har en skjult guilty pleaure, som involverer samtlige SBS-kanaler?
Desuden ved jeg også godt, at du ikke kun spiser laks og salat til aftensmad. Du elsker en god proletar-hotter med ekstra ketchup.
LÆS OGSÅ: 20 irriterende ilandsproblemer, vi døjer med hver eneste dag
5. “Jeg er på kur igen”
Det er slemt nok, at du er på kur. Mest fordi, jeg ikke selv tror på slankekure (selvom jeg naturligvis har været på flere af slagsen, med mantraet “det er en liiiivsstil!”). Men når du tilføjer “igen”, er det altså decideret useriøst. Jeg køber en othello-lagkage i præmie til den næste, der siger sådan til mig.
6. “Ikke for at være racist, men…”
Alt, hvad der nogensinde er kommet efter den sætning, er glødende racistisk.
LÆS OGSÅ: 10 tegn på, at du er i et sundt parforhold
7. “Ikke for at være nederen, men…”
Det er du.
8. “Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide bøsser og lesbiske, men…”
Du er skingrende homofob. Og sandsynligvis selv homoseksuel uden at ville erkende det.
9. “Jeg er vegetar, men jeg spiser lidt kød indimellem”
Så. Er. Du. Ikke. Vegetar!!!
LÆS OGSÅ: 10 ekstremt irriterende mandetyper
10. “*Indsæt person* forstår nok bare ikke den slags”
Nej, helt sikkert ikke. Eller også har du bare været skide dårlig til at forklare dig. Ofte, når folk bliver helt blanke over noget, du folder dig ud med dine kandidatgloser for at forklare, så er det ikke fordi de er dumme. Så er det mest, fordi du er en hoven spade.
11. “Jeg er bare, sådan, ret sarkastisk”
Det er du så nok ikke. For det sagde du lige uden det mindste gran af sarkasme. Og det var ikke særligt sjovt sagt.
LÆS OGSÅ: 9 ekstremt irriterende kvindetyper
12. “Ikke for at blande mig, men…”
Kom nu. Du vil jo gerne blande dig. Og det gør du i øvrigt også, hele tiden.
13. “Jeg er bare typen, der…”
Aaargh. Så du er typen, der bare gerne vil have, at man siger det til dig, ikke om dig? Som om.
Der er vel ingen grund til at pakke den måde, du er på, ind i en type?
LÆS OGSÅ: 20 tegn på, at du voksede op i 90'erne
14. “Jeg er også bare så klodset/følsom/naiv”
Lille skat. Der er ingen grund til at pille dig selv ned på den måde.
Enten mener du det, og så er det rigtig synd for dig, og så bør du virkelig arbejde med ikke at tænke sådan om dig selv.
Eller også siger du det for, at andre skal få ondt af dig, og hurtigt springe til med en “neeej, det er du da slet ikke”. Det gider de altså ikke, og man bliver træt af det i længden. Så drop det nu bare.