14 ting du er nødt til at slippe for at være lykkelig

Morten Larsen

9 år siden

|

18/07/2015
Du kan blive en mere lykkelig person, hvis du tør give slip på disse ting i dit liv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom mennesker er vidt forskellige, så har vi ét fælles mål her i livet – at blive lykkelige.

Desværre er vejen til lykken en diffus størrelse, og derfor jagter vi alle lykken på vidt forskellige måder.

Med lottokuponer, selvhjælpsbøger, træningscentrer, datingsider og meget mere.

En af forhindringerne for at opnå lykke er os selv.

Hver dag sætter vi begrænsninger for os selv, hvilket sker både bevidst og ubevidst.

Men de usynlige kæder brydes på flere måder.

Her kommer en liste over 14 ting, som muligvis kan være med til at gøre dig til en mere lykkelig person, hvis du tør kaste dig ud i dem.

1.   Det gælder om at være ligeglad med, hvad andre folk tænker om dig. Hvis du kan stå inden for dine egne valg her i livet, hvorfor så bekymre sig om, hvad andre folk tænker?

Tænk på, hvor meget du ville opnå, hvis du stoppede med at lade andre folks meninger diktere den måde, som du lever dit liv på. Når alt kommer til alt er dit liv jo dit.

2. Vrede kan spise folk op indefra. Det gælder om lægge de negative personer og episoder bag sig. Husk på, hvis du går og er konstant sur på en anden person, så styrer den person dig.

3. Et negativt kropsbillede kommer man ikke langt med i jagten på lykke.

Der er kun én persons mening, du skal bekymre dig om, når det kommer til din krop, og det er din egen mening.

Lad ikke andre fortælle dig, at du ikke er smuk – du er smuk, hvis du selv tror på det.

4. Den perfekte partner findes ikke, så drop listen med alle kravene over, hvad og hvordan den perfekte kæreste skal være.

Find derimod den person, der er den rette til dig: en, som du kan elske af hele dit hjerte og som gør dig tryg – en der accepterer dig som den, du er.

5. Der findes desværre heller ikke noget perfekt liv.

Livet er, hvad du gør det til, men hvis du ikke er villig til at yde en helhjertet indsats for at få det bedste ud af det, ja, så bliver tilværelsen nok herefter. Det er op til dig at få det bedste ud af det.

6. Mange mennesker går med en forestilling om, at de en skønne dag vil være millionærer med kæmpe beløb på bankbogen.

Det sker også for folk, men det kræver hårdt arbejde.

Stop med at have penge som den primære motivation for dine gøremål, men kast dit talent og kærlighed over noget, du brænder for.

7. Undskyldninger er der nok af – og de er kun måder, du kan bruge til at få det bedre ved ikke at foretage dig noget.

Stop med at undskylde for ikke at gøre det ene og det andet, og kast der derimod ud i de ting, du undskylder for.

Læs også: 5 ting ingen fortalte dig om at opdrage en tumling, men som du bør vide

8. Stop med at tænke på din tidligere kæreste. Der er en grund til, at I ikke længere er sammen.

Hvis du vil tænke tilbage på jeres forhold, så tænk på de ting, som du lærte af den fælles tid.

Tanker om en tidligere kæreste vil forhindre dig i at være lykkelig med en anden person.

9. Det nytter heller ikke at tænke for meget over de ting, som venter i den nærmeste fremtid.

Tankerne for de kommende dages aktiviter er med til at forhindre dig i at leve i nuet. Livet er nu – ikke i morgen.

10. Negative tanker kommer der ikke meget godt ud af.

Alt er muligt for dem, der tænker positivt, så lad være med at se glasset som halvtomt, men kig på det som halvfyldt.

11. Lad være med at dømme andre mennesker.

Du har højest sandsynligt ikke det fulde overblik over, hvad der foregår i disse menneskers liv, så spar energien og brug den på noget bedre.

12. Jalousi er en grim ting, så drop at være misundelig på andre mennesker og deres liv– sæt derimod pris på de ting, som du har i dit liv.

13. Glade mennesker har ofte en stor tro på egne ever.

De accepterer sig selv, hvilket får dem til at stråle af selvtillid og stolthed.

Det gælder om at have et godt selvværd, hvilket kan opnås ved at ændre de ting, der sætter begrænsninger for dig i hverdagen.

14. Af og til gælder det om at lade livet ske - livet kan ikke leves ved at bekymre sig over alle ting, som man alligevel ikke har kontrol over. 

Tag det roligt og lad tingene ske, og omfavn det ukendte, der meget vel kan byde på spændende overraskelser. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: