1 ud af 100 er født med disse små huller over ørerne - her er årsagen

Ninna Andreasen

421 uger siden

|

20/11/2016
Nej, det har ikke noget med en ny piercing-trend at gøre. Omtrent 1 % af alle mennesker har dem helt naturligt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ikke ved at vokse gæller ud på dem, bare rolig. Men en lille del af befolkningen er født med en defekt, som viser sig ved små huller omkring ørerne.

Fænomenet kaldes præaurikulær sinus. Det skriver The Mirror. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Omtrent en procent af alle britter har præaurikulær sinus, mens tallet er mindre i USA. I Asien og dele af Afrika er tallet dog på fire til 10 procent af folk, som er ramt af det.

Kort sagt forårsager fødselsdefekten en række huller eller fordybninger rundt om det ydre øre. Især i den del, hvor ørets brusk møder ansigtshuden.

Teknisk set er præaurikulær sinus en "fødselsdefekt", som er arvelig. Fænomenet blev først dokumenteret af forskeren Van Heusinger i 1864. 

Ifølge evolutionsbiologen Neil Shubin kan hullerne være evolutionære efterladenskaber - ligesom eksempelvis blindtarmen er det. Han mener, at de kan være en rest af gæller.

Er du en del af den ene procent af befolkningen, som har disse små smilehuller omkring ørerne, er der intet at bekymre dig over.

De giver som regel ingen problemer. Som med så mange andre huller kan de blive inficeret, men holder man det rent, bør det ikke være et problem.