Du kan tjekke om det er et verbum ved at sætte jeg foran verbet i dets nutidsform (præsens) og datidsform (imperfektum) eller at foran verbet i navnemåde (infinitiv).
Fx i nutid: jeg danser, jeg smiler, jeg maler, jeg synger
Fx i navnemåde: at danse, at smile, at male, at synge
Verber
Hvordan bøjes Verber?
Verber bøjes i tid. De forskellige bøjningskategorier er:
Hvad er Bydemåde?
Bydemåde (imperativ) er den korteste form af verbet eller udsagnsordet. Bydemåde er navnemåde uden -e. Den kaldes også grundformen eller stammen. Bydemåden kan bruges som en opfordring:
fx, Kom og dans med mig
eller som en odre:
fx, Skru ned for musikken
Hvad er Navnemåde?
Navnemåde er ikke en tid. Navnemåde er den form, du finder i ordbøger. Verber i navnemåde ender oftest på -e fx, hente, danse, leve
Der findes dog undtagelser i navnemåde, der ikke ender på -e. såsom uregelmæssige verber som fx stå, gå, få.
Hvad er Nutid?
Nutid (præsens) udtrykker en handling eller en tilstand, der enten foregår lige nu eller er fortløbende.
Fx. Jeg går nu. Eller Hunden slikker mig på hånden.
Nutid dannes af verbets eller udsagnsordets navnemåde tilføjet endelsen -r.
Hvad er Datid?
Datid (imperfektum) udtrykker en handling eller en tilstand, der fandt sted i fortiden, og som er afsluttet,
fx Jeg læste bogen for længe siden
Datid (imperfektum) dannes normalt ved at tilføje -ede eller -te til verbets bydemåde, fx smil-ede, læs-te
Hvad er Førnutid?
Førnutid (perfektum) fortæller om en handling eller en tilstand, som har fundet sted, men som også har betydning nu. Førnutid er en sammensat tid. Det betyder, at den dannes ved hjælp af et hjælpeverbum som har eller er. Førnutid får tilføjet endelsen -et eller -t til verbets bydemåde (Imperativ).
Fx har læs-t , er gå-et
Hvad er Førdatid?
Førdatid (pluskvamperfektum) fortæller om en handling eller en tilstand, som har fundet sted, men i forhold til noget andet fortidigt, fx Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at jeg havde glemt min pung i supermarkedet.
På dansk bruges førdatid (pluskvamperfektum) også ofte om overvejelser omkring virkeligheden, fx Hvis jeg havde vidst, hvor langt der var, så var jeg ikke taget afsted.
Bøjning af Hjælpeverber:
LÆS OGSÅ: Ordklasser
LÆS OGSÅ: Substantiver