Skift læge

webmaster

332 uger siden

|

08/07/2018
Sundhed
Skift læge
Sådan skifter du læge i Danmark. - Foto: Scanpix
Der kan være mange grunde til at skifte læge. De fleste mennesker gør det i forbindelse med flytning, men man kan også vælge at skifte læge, hvis man ikke er tilfreds med den klinik eller læge, som man er blevet tildelt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er i mange tilfælde gratis at skifte læge, men ikke i alle.

Skift læge 

I Danmark er der frit valg blandt læger i den kommune, hvor du bor, så længe lægen eller klinikken har åbent for tilgang af nye patienter og lægen ligger inden for 15 km fra din bopæl. I enkelte kommuner er kilometergrænsen dog kun 5 km.

Skift af læge er altid en mulighed, men det er ikke altid gratis.

Hvad koster det at skifte læge?

Lægeskift er gratis, hvis det sker i forbindelse med: 

  • flytning af adresse
  • at du fylder 15 år
  • at din læge lukker sin praksis 
  • at din nuværende læges praksis deles i flere

I alle andre tilfælde koster det penge at skifte læge.

Skift lige I 2018 koster 200 kr. pr. gang. Pengene skal være indbetalt, for at det er muligt at bestille sygesikringsbevis.

Selve lægeskiftet finder umiddelbart sted, efter du har anmodet om at skifte læge og senest 14 dage efter, når du har modtaget dit nye sygesikringsbevis.

Regler for at skifte læge

Skift læge: Den nye læge eller klinik, som du vælger, skal som udgangspunkt have åbent for tilmelding af nye patienter. Er der tale om en klinik, er det klinikken og ikke den enkelte læge der vælges.

Du har ret til at få et valg mellem mindst to læger.

Du skal altid vælge ny læge, hvis du er bosiddende i kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør og flytter til en anden kommune mere end 5 km væk.

Hvis du bor i resten af landet, skal du vælge en ny læge, hvis du flytter kommune og flytter mere end 15 km væk.  

Som udgangspunkt har børn, der ikke er fyldt 15 år, samme klinik eller læge som den forælder eller værge der har forældremyndigheden. 

Er der fælles forældremyndighed, og bor forældrene sammen, kan de selv vælge, hvilken forælders læge barnet skal tilmeldes. 

Bor forældre hver for sig, afhænger det af, hvor barnet er bopælsregistret. Som hovedregel tilmeldes barnet nemlig den samme læge/klinik som den bopælsregistrerede forælder.

Nogle ønsker at blive hos deres nuværende læge, og det kan faktisk lade sig gøre, men kun hvis lægen har åbent for tilgang af patienter, og du accepterer, at du dermed ikke har krav på hjemmebesøg.

Du kan godt risikere at få afslag på at beholde din læge.

Men du kan få din sag genoptaget, hvis du anmoder din bopælskommune om det, og du ikke tidligere har fået mulighed for at genvælge din egen læge i forbindelse med din flytning 5/15 km væk.

Du skal dog være opmærksom på, at der er forskellige regler for hjemmebesøg, der afhængige af afstanden fra lægen og til din bopæl:

Er det af en eller anden grund ikke muligt at få valget mellem mindst to læger eller klinikker med en afstand under 15 km (5 km, hvis bopælen ligger i kommunerne Dragør, Tårnby, København eller Frederiksberg) fra din bopæl, kan regionen tilbyde dig en læge eller klinik, der ligger længere væk end de 15 km,

Valget af læge længere væk, betyder som sagt, at det ikke er muligt at modtage hjemmebesøg fra lægen, men din region vil i dette tilfælde så stille en transportordning eller sygebesøgstilbud til rådighed.

Skift læge i forbindelse med plejehjem

Nogle plejehjem har en fast tilknyttet læge, og for en plejehjemsbeboer er det altid muligt at vælge denne læge – også selvom lægen egentligt har lukket for tilgang af nye patienter.

Man kan dog ikke skifte læge efter samme procedure, som man normalt ville gøre. 

Er der lukket for optagelse af nye patienter, skal kommunen kontaktes, for at plejehjemsbeboeren kan blive tilmeldt den pågældende læge.

Skift af læge - det skal du gøre

Skift af læge foregår digitalt på borger.dk, og du skal bruge dit NemID, for at skifte.

Har du børn, kan du også skifte deres læge digitalt, indtil de fylder 15 år.

Når et barn fylder 15 år, får personen mulighed for at selv at vælge en anden læge eller klinik, end den forældrene har valgt til dem i sin tid.

I den måned du fylder 15, samt den efterfølgende måned, er det gratis at skifte læge. Nyt valg af læge skal altså ske inden for den periode, ellers kommer det til at koste 200 kr.

For 15-17-årige gælder det, at deres forældre ikke længere kan skifte barnets læge digitalt. Forældrene skal gå til deres lokale borgerservice og fremvise gyldig legitimation.

Forældre til 18-årige skal have en fuldmagt fra deres barn med til borgerservice, for at kunne skifte barnets læge.