Ulven er mere end en enkelt sensation, der finder vej over grænsen. Den er et dyr, vi skal vænne os til herhjemme.
Det viser nye videnskabelige tal for ulvebestanden, som vil blive offentliggjort på et symposium om biodiversitet på Aarhus Universitet onsdag. Og bestanden er større end de 12, der hidtil er fundet bevis for, skriver Kristeligt Dagblad.
På nettets mange ulvesider har man her i januar kunnet finde et bredt udvalg af fotografier af potespor i sne og halvt spiste kadavere af vildt.
Ulve er observeret flere steder. En esbjergensisk mand har over for JydskeVestkysten berettet, at han i sidste uge så en ulv stå i sin indkørsel, fem meter foran bilens forlygter.
Oplysninger af den karakter er dog kun små spor i jagten på det store overblik, siger Thomas Secher Jensen, seniorforsker ved Naturhistorisk Museum Aarhus.
- Der findes mange hunde i Danmark, som ligner ulve rigtig meget. Derfor er dna den eneste sikre vej at gå, siger han til Kristeligt Dagblad og påpeger, at flere kadaver-analyser har vist, at misdæderen var en hund.
Ulvens primære fødekilde er kronvildt, og blandt jægere er kronvildtets tilstand et ophedet emne lige nu, siger Mads Flinterup, konsulent i Danmarks Jægerforbund.
- Det, vi oplever, er, at der ikke bliver skudt så mange krondyr som i tidligere år. Samtidig ser vi, at krondyrene går i større flokke, end de plejer. Det kædes sammen med tilstedeværelsen af ulv. Men det kan lige så vel skyldes påvirkning fra mennesker, siger han til avisen.
Jens Henrik Jacobsen, vildtkonsulent i Vestjylland, hvor ulven af og til ses, har også fået henvendelser om forandringer i vildtets opførsel.
- Folk har fortalt, at kronvildtet forsvandt fra mindre skovområder i et stykke tid, efter at ulven var blevet set. Men vi har også plantager, hvor vi ved, der er ulve, hvor krondyrene bliver. På den måde er det usikkert, hvordan vildtet reagerer på det nye dyr, siger han.
/ritzau/
