Det er blevet mere udbredt at medicinere børn og unge mod ADHD. Andelen af unge, som har indløst en recept på apoteket, er mere end tredoblet fra 1998 og frem til 2010.
Men den øget medicinering ser nu ud til at have bragt antallet af anbringelse blandt børn med ADHD ned.
Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
- Børn med ADHD er overrepræsenteret i anbringelsessystemet, men vi har fundet ud af, at øget medicinering betyder færre anbringelser, siger Peter Fallesen, forsker hos Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Andelen af børn og unge mellem seks og 17 år med ADHD, som bliver anbragt uden for hjemmet, er faldet med cirka 30 procent.
Hos ADHD-foreningen glæder man sig over de nye resultater - særligt fordi den stigende medicinering af børn med ADHD er blevet kritiseret.
- Det er godt nyt, at anbringelserne blandt børnene med ADHD bliver bragt ned. Medicin til børn har fået meget medieomtale, og mange af vores medlemmer har været bekymrende over for medicineringen.
- Derfor er det rart, at de nye tal viser, at medicinen hjælper, siger Camilla Louise Lydiksen, som er direktør i foreningen.
Den øgede medicinering har også haft positiv effekt på ADHD-børnenes karaktergennemsnit i folkeskolen. De børn, som er blevet medicineret, har hævet karaktergennemsnittet med 0,4 karakterpoint.
Alligevel halter de stadig efter de børn, som ikke har ADHD. Forskellen er på 1,3 karakterpoint i gennemsnit.
- Det er kritisk, at selvom børnene får medicin og behandling for ADHD, så er de stadig langt efter gennemsnittet, siger Camilla Louise Lydiksen.
Foreningen har et ønske om, at man sætter tidligere ind over for børnene.
- Indsatsen burde starte tidligere, end den gør i dag. Børnene får relativt sent diagnosen, men ofte kan man altså allerede se nogle tegn i børnehavealderen. Man skal være klar med en indsats, så snart forældrene udtrykker bekymring. Vi kan komme rigtig langt, når forældrene bliver trænet i, hvordan de skal påvirke børnene, lyder det.