Liam: Derfor sagde jeg ja til "Jeg er L.O.C."

admin

9 år siden

|

06/03/2015
Han er mere end privat anlagt, og hans kone, tv-værtinden Christiane Schaumburg-Müller O'Connor, må ofte tage en veninde under armen, når hun går ned ad den røde løber til diverse arrangementer. For Liam O'Connor gider ikke rigtigt berømmelsen - i hvert fald ikke den, der er koncentreret om hans privatliv. Derfor vækker det også opsigt, at den 35-årige rapper har sagt ja til at lade sig følge på nærmeste hold af et kamera i flere uger.Men rapperen har en forklaring på, hvorfor han har sagt ja til at lave programmet "Jeg er L.O.C.", der bliver sendt på DR3.- Som musiker har jeg i mine tekster lukket folk meget længere ind. Det har været langt mere grænseoverskridende. Du kan godt få lov at komme med mig hjem og se mig lave kaffe. Jeg har jo stået og sunget om, hvordan jeg føler mig som et lille menneske, fortæller Liam O'Connor og uddyber:- Jeg synes, at jeg har blottet mig allerede. Derfor er jeg måske afklaret med nogle ting, som er grænseoverskridende for andre mennesker. Der er nogle ting, der er bearbejdede, siger han.I den periode, hvor DR3's videojournalister har fulgt ham, har rapperen haft travlt med tilblivelsen og udgivelsen af EP'en Grand Cru. Hvordan det er foregået, vil rapperen gerne vise sine fans.- Jeg tror godt, det kan være interessant at følge mig i en arbejdsproces. Så på den måde syntes jeg, at det var et fint format, forklarer Liam O'Connor, der har været nødt til at tænke grundigt over, hvor meget, han ville vise på skærmen.- Jeg har før været skræmt over det, fordi jeg ikke vil sidde og fortælle om mit tidligere alkoholmisbrug eller græde i fjernsynet. Det kommer jeg aldrig til. Men jeg ved jo godt, at det ikke vil være et fuldendt program, hvis jeg ikke også lukker folk lidt ind i privatsfæren, fortæller han og fortsætter:- Men i den periode, hvor de har været med, har både Christiane og jeg haft så travlt, at det allerhøjest er øjeblikke, vi er sammen. Ellers skulle vi arrangere, at vi går ud og spiser for kameraets skyld, og det vil vi jo ikke. Det ville ikke være dokumentarisk. Så lige der er jeg måske sluppet lidt let. Det var ellers noget af det, jeg stejlede lidt over og synes, er privat, siger rapperen, der har nedlagt veto mod at tage kameraet med ind i dobbeltsengen.- Indtil videre har vi kun været i stueetagen derhjemme. De kommer ikke med i soveværelset. Det er helligt. Der er ikke nogen, der kommer derind, fortæller rapperen. - Jeg tror måske, min mor lige har stukket hovedet ind, da jeg viste hende huset første gang, men ellers er der ikke nogen, der kommer derind. Jeg ville synes, det var underligt, også på programmets vegne, siger han.- Det er et spørgsmål om, om man lukker folk ind og er ærlig. Jeg kunne da godt gå ud og købe de helt rigtige Ralph Lauren boxershorts og lade som om jeg lige er vågnet, men det ville være falsk. Jeg tror ikke nødvendigvis, man kommer tættere på nogen af at se dem i deres undertøj. Selvom man altså ikke skal gøre sig forhåbninger om at se rapperen på sengekanten, så bliver der i programmet åbnet op for en masse andet - også noget, der nok vil overraske hans fans, mener rimsmeden.- Folk vil nok studse lidt over, at jeg ikke er så meget i mine sansers vold, som det kan fremstå i min musik. Musikalsk tager jeg normalt fat i ret tunge følelser og bevæger mig rundt i det dernede. Nogle har måske en idé om, at jeg bor et sted med papirlapper over det hele, fordi jeg er godt tosset, siger han og griner.- Jeg er jo ikke så fandenivoldsk og udfarende, og det kan måske overraske folk. Jeg får nogle gange at vide, at jeg er meget jordnær. Men det skulle jeg da også meget gerne være, siger han.Første afsnit af "Jeg er L.O.C." bliver vist på DR3 onsdag klokken 21.30.Newspaq

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Han er mere end privat anlagt, og hans kone, tv-værtinden Christiane Schaumburg-Müller O'Connor, må ofte tage en veninde under armen, når hun går ned ad den røde løber til diverse arrangementer.

For Liam O'Connor gider ikke rigtigt berømmelsen - i hvert fald ikke den, der er koncentreret om hans privatliv. Derfor vækker det også opsigt, at den 35-årige rapper har sagt ja til at lade sig følge på nærmeste hold af et kamera i flere uger.

Men rapperen har en forklaring på, hvorfor han har sagt ja til at lave programmet "Jeg er L.O.C.", der bliver sendt på DR3.

- Som musiker har jeg i mine tekster lukket folk meget længere ind. Det har været langt mere grænseoverskridende. Du kan godt få lov at komme med mig hjem og se mig lave kaffe. Jeg har jo stået og sunget om, hvordan jeg føler mig som et lille menneske, fortæller Liam O'Connor og uddyber:

- Jeg synes, at jeg har blottet mig allerede. Derfor er jeg måske afklaret med nogle ting, som er grænseoverskridende for andre mennesker. Der er nogle ting, der er bearbejdede, siger han.

I den periode, hvor DR3's videojournalister har fulgt ham, har rapperen haft travlt med tilblivelsen og udgivelsen af EP'en Grand Cru. Hvordan det er foregået, vil rapperen gerne vise sine fans.

- Jeg tror godt, det kan være interessant at følge mig i en arbejdsproces. Så på den måde syntes jeg, at det var et fint format, forklarer Liam O'Connor, der har været nødt til at tænke grundigt over, hvor meget, han ville vise på skærmen.

- Jeg har før været skræmt over det, fordi jeg ikke vil sidde og fortælle om mit tidligere alkoholmisbrug eller græde i fjernsynet. Det kommer jeg aldrig til. Men jeg ved jo godt, at det ikke vil være et fuldendt program, hvis jeg ikke også lukker folk lidt ind i privatsfæren, fortæller han og fortsætter:

- Men i den periode, hvor de har været med, har både Christiane og jeg haft så travlt, at det allerhøjest er øjeblikke, vi er sammen. Ellers skulle vi arrangere, at vi går ud og spiser for kameraets skyld, og det vil vi jo ikke. Det ville ikke være dokumentarisk. Så lige der er jeg måske sluppet lidt let. Det var ellers noget af det, jeg stejlede lidt over og synes, er privat, siger rapperen, der har nedlagt veto mod at tage kameraet med ind i dobbeltsengen.

- Indtil videre har vi kun været i stueetagen derhjemme. De kommer ikke med i soveværelset. Det er helligt. Der er ikke nogen, der kommer derind, fortæller rapperen.

- Jeg tror måske, min mor lige har stukket hovedet ind, da jeg viste hende huset første gang, men ellers er der ikke nogen, der kommer derind. Jeg ville synes, det var underligt, også på programmets vegne, siger han.

- Det er et spørgsmål om, om man lukker folk ind og er ærlig. Jeg kunne da godt gå ud og købe de helt rigtige Ralph Lauren boxershorts og lade som om jeg lige er vågnet, men det ville være falsk. Jeg tror ikke nødvendigvis, man kommer tættere på nogen af at se dem i deres undertøj.

Selvom man altså ikke skal gøre sig forhåbninger om at se rapperen på sengekanten, så bliver der i programmet åbnet op for en masse andet - også noget, der nok vil overraske hans fans, mener rimsmeden.

- Folk vil nok studse lidt over, at jeg ikke er så meget i mine sansers vold, som det kan fremstå i min musik. Musikalsk tager jeg normalt fat i ret tunge følelser og bevæger mig rundt i det dernede. Nogle har måske en idé om, at jeg bor et sted med papirlapper over det hele, fordi jeg er godt tosset, siger han og griner.

- Jeg er jo ikke så fandenivoldsk og udfarende, og det kan måske overraske folk. Jeg får nogle gange at vide, at jeg er meget jordnær. Men det skulle jeg da også meget gerne være, siger han.

Første afsnit af "Jeg er L.O.C." bliver vist på DR3 onsdag klokken 21.30.

Newspaq