* Fra 1956 til 1973 deponerede Grindstedværket 280.000 kubikmeter stærkt forurenet spildevand i Kærgård Plantage ved Vesterhavet nord for Esbjerg.
* Det skete med tilladelse fra myndighederne og før miljøloven.
* Spildevandet indeholdt blandt andet opløsningsmidler, tungmetaller og lægemiddelaffald.
* Området er i dag så forurenet, at det ikke er tilladt at opholde sig der eller bade på stranden ud for plantagen.
* Normalt er jordforurening regionernes ansvar, men på grund af de særlige forhold omkring det vestjyske depot indvilgede staten i at betale halvdelen af en oprydning på 50 millioner kroner.
* I 2008 gik Miljøministeriet og Region Syddanmark dermed i gang med at rense området for forurening.
* I første omgang blev over 4000 ton forurenet jord og træ kørt væk fra området.
* Nu starter regionen på næste etape, som dækker et større område men med mindre giftkoncentration.
/ritzau/