I realiteten kommenterer du manglen på bordskik. Det er en form for et retorisk spørgsmål.
Retorisk spørgsmål
Men, lad os først udforske, hvad ordet retorik i virkeligheden betyder, hvor begrebet stammer fra og retorikkens rolle i dag.
Hvis du søger på ordet retorik i Den Danske Ordbog på nettet, så vil du se, at ordet betyder talegaver og talekunst eller færdigheden i at tale i overensstemmelse med bestemte regler for en tales opbygning, indhold og stilistiske virkemidler.
På Wikipedia kan man læse, at ordet Retorik stammer fra oldgræsk, og kan forstås på følgende måde:
"Det at udtrykke sig sprogligt for at formidle sine tanker til andre med det formål at overbevise andre om sit synspunkt (retorik som aktivitet)". Retorik handler altså om overtalelsesevne.
Hvor stammer retorik fra?
Ordet retorik blev opfundet af Platon, fordi han ønskede, at adskille en tales form (retorik) fra dets indhold, da retorik ikke er sandhedssøgende, men derimod overtalelsesevne. Det var i Oldtidens Athen, man først begyndte at diskutere overbevisningens kunst under betegnelsen retorik
Retorikkens rolle i dag
I dag er retorik en akademisk diciplin på linje med andre humanistiske fag på universiteterne, og i dag er retorik ikke udelukkende sprog, men har bredt sig til alle former for kommunikation, blandt andet visuel retorik, der har til hensigt at overbevise andre om et budskab.
Retorikkens rolle i reklame
Retorik er således også et stilitisk virkemiddel, der anvendes i reklamebranchen. Tv-reklamer har fx til hensigt at påvirke forbrugerens holdning og adfærd i forhold til at købe et bestemt produkt. Og reklamebranchen afholder kurser for erhvervsvirksomheder og talere i, hvordan man mest effektivt overtaler sine kunder og sit publikum, og hvordan man bedst formidler sit budskab. I den sammenhæng vil retoriske spørgsmål derfor blive anvendt og være knyttet til nogle holdninger, eller nogle tilsyneladende ubetvivlelige sandheder, som virksomheden eller taleren mener, at man ikke kan være uenig i.
De tre appelformer, der ifølge de gamle grækere, kunne gøre en formidlers argumenter mere troværdige, og dermed overbevise andre om formidlerens synspunkter, var fornuften, følelserne og logikken. De tre appelformer er tre forskellige kommunikative virkemidler, som du kan finde i reklamer i dag, og i retoriske spørgsmål.
Hvad er et retoriske spørgsmål?
Nu ved vi, at retorik blev opfundet af de gamle grækere. Retorik handler om at overbevise andre om et synspunkt, en holdning eller et budskab. Hvis du gerne vil lytte til en lang række retoriske spørgsmål, så bør du lytte til valgtaler, næste gang der er kommunalvalg eller folketingsvalg. Politikere smider nemlig om sig med retoriske spørgsmål, når de holder tale. Efter en gennemgang om sociale forhold kommer der ofte nogle retoriske spørgsmål som fx,
- Kan vi virkelig være det bekendt?
- Kan vi virkelig ikke gøre det bedre?
Her får du nogle flere eksempler på et retorisk spørgsmål:
- Er paven katolik?
- Er himlen blå?
- Står solen op i øst?
- Har en fugl vinger?
- Bliver det søndag efter lørdag?
Disse fem retoriske spørgsmål er så sikre som amen i kirken. Alle kender svaret på dem, så de behøver ikke at blive besvaret. De bruges ofte humoristisk som et bekræftende og opmuntrende svar på et andet retorisk spørgsmål, der udtrykker usikkerhed, fx Tror du virkelig, vi kan klare det? Når svaret så er, Er paven katolik? Så er der overhovedet ingen chance for, at noget vil gå galt, for paven er ubestridelig katolik.