Herunder finder du eksempler på brug af de vigtige småord i det danske sprog - også kaldet stedord.
Pronomen
Eksempler på stedord:
- (Vanessa kommer fra England) Hun kommer fra England (hun står i stedet for Vanessa)
- (Koppen var fuld) Den var fuld (den står i stedet for koppen)
- (Vejret var koldt) Det var koldt (det står i stedet for vejret)
Personlige pronomener
Personlige pronomener (personlige stedord) bruges, når man fortæller om personer eller ting. Det er nødvendigt med et grundled i sætningen, fordi udsagnsord ikke bøjes i personer på dansk, som det fx gør på engelsk. Hvis der ikke findes et navneord eller et navn, skal man huske at bruge et personligt stedord.
- Jeg er på vej
- De er på vej
- Hun er på vej
De og Dem i 2. person ental og I i 2. person flertal skrives ALTID med stort.
Possessive pronomener (ejestedord)
De possessive pronomener (ejestedord) fortæller om ejerforhold, hvad der er dit, mit og vores o.s.v. Fx:
- Det er min mand
- Det er hans fætter
- Jeg er hendes mor
De possessive pronomener (ejestedord) bøjes ligesom adjektiver (tillægsord) i køn og tal efter det substantiv (navneord), der følger efter. Min og din har tre former:
- n-ord: (min og din) Jeg gik en tur i min have.
- t-ord: (mit og dit) Du var ved at male dit hus.
- flertal: (mine og dine) Mine rosenbuske havde knopper overalt.
Refleksive pronomener (tilbagevisende ejestedord)
Refleksive pronomener: mig, dig, sig, os og jer
- Jeg slog mig på maven.
- Du slog dig på maven.
- Han slog sig på maven.
- Vi slog os på maven
- I slog jer på maven
Personlige pronomener som genstandsled eller hensynsled
Personlige pronomener (personlige stedord) kan bruges på forskellige måder enten som genstandsled, hensynsled eller efter forholdsord.
- Læren underviste ham (genstandsled)
- Hun gav os en hund (hensynsled)
- Han skriver til mig (efter forholdsord)
Demonstrative pronomener
Demonstrative pronomener (påpegende stedord) er denne, dette og disse:
- Jeg tager dette her med.
Også den, det, de er demonstrative pronomener, når de står foran et substantiv (navneord) og har stærkt tryk:
- Så du den bil der?
Interrogative pronomener
Interrogativ pronomen (spørgende stedord) bruges i spørgende sætninger, fx hvem, hvad, hvis, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan. De bruges om personer, ting, steder, tidspunkter, årsager og måder, fx
- Hvem er han? (Personer)
- Hvad er det? (Ting)
- Hvor skal du hen? (Steder)
- Hvornår skal vi være det? (Tidspunkter)
- Hvorfor blev de skilt? (Årsager )
- Hvordan fandt du et sted at bo? (Måder)
Reciprokt pronomen
Reciprokt pronomen (gensidig stedord): hinanden, hverandre. Fx:
- De kunne lide hinanden
- De tog hånd om hverandre
Demonstrativt pronomen
Demonstrativt pronomen (påpegende stedord): den, denne, sådan, det, dette, sådant, de, disse, sådanne, begge, samme, selv, hin. Fx:
- Jeg vil have denne bog
- Jeg vil have begge bøger
Relativt pronomen
Relativt pronomen (Henførende stedord): der, som, hvilken, hvilket, hvilke, hvad, hvem, hvis. fx:
- Damen, som hedder Lotte, bor i Nyborg.
- Damen, der hedder Lotte, bor i Nyborg.
Som og der viser tilbage til damen. Når som og der er grundled, er det lige meget om man bruger som eller der. Hvis det henvisende stedord er et genstandsled, skal man bruge som.
- Han spiste maden, som jeg gav ham.
- Hun læste bogen, som jeg gav hende.
Indefinit pronomen
Indefinitte pronominer (ubestemte stedord): man, ingen, nogen, nogle, enhver, alle mv. . Fx:
- Det ved enhver
- Man kan aldrig vide
- Ingen ved noget
- Alle ved det
LÆS OGSÅ: Ordklasser
LÆS OGSÅ: Substantiver
LÆS OGSÅ: Verber
