Man skal kunne dansk for at få dansk statsborgerskab. Sådan lød meldingen blandt andet fra Integrationsminister Inger Støjberg (V) i går onsdag.
De nuværende nuværende regler for at opnå dansk statsborgerskab skal derudover generelt strammes, mener partiet.
Konkret foreslår Venstre derfor en sværere sprogtest, en udvidet statsborgerskabsprøve, højere krav til at være selvforsørgende samt en længere karantæne fra at kunne søge om dansk statsborgerskab, hvis man har begået kriminalitet. Det skriver Jyllands-Posten.
Læs også: Integrationsminister Inger Støjberg: Man skal kunne dansk, hvis man vil have statsborgerskab her
Nu følger formanden for Socialdemokraterne, Astrid Krag, trop, men hun vil gå endnu længere end Venstre:
- Vi vil gå til forhandlingerne til med nogle ting, der også går længere end det, regeringen har meldt ud, siger hun til dr.dk og tilkendegiver desuden, at hun er enig med Inger Støjbergs udmelding om danskkravet:
- Noget af det, der er vigtigt for at blive dansk statsborger, det er at kunne dansk, siger hun.
Fx skal antallet af de ansøgere, der får dispensation for reglerne på grund af en diagnose nedbringes, uddyber hun.
Derudover ønsker partiet at gå de uddannelser, hvor ansøgerne lærer dansk, efter i sømmene.
Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: