Samuelsen med på bølgen: Hop i havet, Helle og Løkke!

Skrevet af Ronja Ryde

21/05/2014

Dagens topnyheder

Den meget populære facebook-trend, hvor man bliver nomineret til at hoppe i vandet for derefter at nominere fire andre til at gøre det samme, er nu nået helt til Christiansborg.

Formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, hoppede bogstaveligt talt med på bølgen i dag, da en gammel klassekammerat nominerede ham til en dukkert.

LÆS OGSÅ: Video: Her går populær facebook-udfordring grueligt galt

Anders Samuelsen havde ellers ikke troet, at han skulle hoppe på trenden - eller i havet.
Men to ting fik ham alligevel til at gøre det.

For det første skulle hans gamle klassekammerat ikke tro, at han nogensinde siger nej til en udfordring.

LÆS OGSÅ: Træt af platte Facebook-udfordringer: Her giver han mad og tøj til hjemløs

Og for det andet var det tanken om, at man kan nominere fire andre til at hoppe i havet.  Den kan han godt lide, for han har lige præcis fire personer, som han alligevel ofte har haft lyst til at bede om netop det.

Derfor nominerer LA-formanden fire andre politiske formænd: Pia Olsen Dyhr, Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Lars Løkke Rasmussen.

Se videoen herunder:

      (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_GB/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Post by Anders Samuelsen.