Nu prøver Løkke igen: Regeringen klar med store skattelettelser

Nils Würtzenfeld

394 uger siden

|

30/05/2017
Tirsdag fremlægger regeringen en plan for dansk økonomi frem til 2025. Den indeholder blandt andet tre områder, hvor regeringen vil sænke skatten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En stor del af danskerne kan fremover se frem til en række skattelettelser.

Det er i hvert fald et af hovedpunkterne i den økonomisk 2025-plan, som regeringen fremlægger tirsdag eftermiddag. Det skriver Ritzau.

Ifølge oplysningerner vil regeringen især sænke skatten på tre områder:

Først skal skatten på arbejde sænkes for både familier med almindelige og lave lønindkomster.

Derudover vil regeringen også sænke topskatten for de rigeste og sidst men ikke mindst, skal erhvervs- og selskabsskatten også sættes ned. Disse tiltage bliver en del af den kommende Jobreform II.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsøgte sidste år at få vedtaget en fremtidig skattereform, hvori topskatten blev sat ned, men dette ønske blev dengang bremset af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Nu forsøger VLAK-regeringen så igen at indføre en reform, der ifølge finansminister Kristian Jensen (V) vil øge arbejdsudbuddet og på den måde vil være en økonomisk løsning for Danmark på lang sigt. 

- Når vi gennemfører reformer, der øger arbejdsudbud, og som forbedrer vores fremtidsudsigter, har vi mulighed for at gøre lidt mere her og nu, skriver Kristian Jensen i indledningen til planen, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

Allerde nu tegner det dog til, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet heller ikke denne gang ønsker skattelettesler til de rigeste.

- En plan om at sænke topskatten og give til de, der har mest i forvejen, det er ikke noget, Socialdemokratiet vil støtte. Vi synes, regeringen skal begynde at komme på andre tanker, lyder det fra Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht.

Læs også: Medie: Danmark kan blive tvunget til at indføre euroen inden 2025