Det skal være væsentligt sværere at få dansk statsborgerskab, hvis det står til regeringen. Det siger integrationsminister Inger Støjberg (V) til DR Nyheder.
Integrationsministeren præsenterer nu et nyt udspil, der strammer reglerne for, hvor gode danskkundskaber udlændinge skal have for at opnå dansk statsborgerskab.
Hun ønsker, at de fremover skal bestå en danskprøve, som er markant sværere end den, ansøgerne testes på i dag.
- Man skal gå fra Dansk 2 til Dansk 3. Det svarer sådan cirka til, at man skal kunne tale, skrive og forstå dansk på 9. klasse-niveau mod 7. klasse-niveau i dag, siger Inger Støjberg til DR Nyheder.
- Det at få et dansk statsborgerskab er altså noget helt specielt, og så må vi også stille nogle krav i den forbindelse. For mig er der noget principielt i, at man kan begå sig på dansk på et relativt højt niveau, hvis man vil være dansk statsborger, siger hun.
Dog kan udlændinge, der har været selvforsørgende i 8,5 ud af de sidste ni år nøjes med at bestå den gamle Danskprøve 2. Et dansk statsborgerskab giver ud over det danske pas også adgang til at stemme ved folketingsvalg, fremhæver Inger Støjberg.
Hun ønsker også at stramme det såkaldte selvforsørgelseskrav.
For fremtiden skal udlændinge, der ønsker dansk pas, have været selvforsørgende i 4,5 år ud af de seneste fem år. Det er en stramning i forhold til i dag, hvor kommende danske statsborgere skal have været selvforsørgende i 2,5 år ud af de seneste fem år.
Derudover vil Inger Støjberg ifølge Jyllands-Posten udvide statsborgerskabsprøven. I dag skal ansøgere svare rigtigt på 22 ud af 30 spørgsmål om dansk hverdagsliv og politik.
Fremover skal prøven være på 40 spørgsmål med krav om 32 rigtige. Det er en stigning fra 73,3 procent til 80 procent rigtige svar.
Endelig øges den såkaldte karantænetid, hvis man har begået kriminalitet, med 50 procent. Det betyder, at der skal gå endnu længere tid fra en eventuel dom, til at der kan søges om dansk statsborgerskab.
/ritzau/
