Folketinget skal stemme om anerkendelse af Palæstina

admin

456 uger siden

|

31/03/2016
Enhedslisten, SF og Alternativet vil presse regeringen til at anerkende Palæstina som en selvstændig stat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis den årelange konflikt mellem Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder skal nå en ende, skal selvstyreområderne først og fremmest have ændret status.

Det mener Enhedslisten, som sammen med SF og Alternativet fremsætter et forslag om at anerkende det mellemøstlige område som en selvstændig stat.

- Danmark bør følge Sverige og de mere end hundrede andre lande, der allerede har anerkendt Palæstina. På den måde kan Danmark presse på for en fredelig løsning på den langvarige og blodige konflikt, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Ni EU-lande og 136 af 193 medlemsstater i FN har accepteret Palæstina som en uafhængig stat, og i januar 2015 åbnede den første palæstinensiske ambassade i Vesteuropa i Stockholm. Det skete, efter at Sverige i 2014 anerkendte Palæstina.

Nyresten - En smertefuld lidelse, som oftes rammer mænd. Nyresten er små sten, der kan sætte sig fast i urinlederne og blokere for urinstrømmen.

Ligesom Enhedslisten mener SF, at en dansk anerkendelse af Palæstina vil øge sandsynligheden for forhandlinger om fred mellem de to parter.

- Det er for slapt, at Danmark ikke har fulgt Sverige og andre gode lande i at anerkende Palæstina som en stat, siger partiets udenrigsordfører, Holger K. Nielsen.

- De ting, der foregår i Palæstina, er en sort plet i verdenshistorien, og derfor skal Danmark selvfølgelig være med til at lægge pres på og bruge alle diplomatiske midler til at presse Israel og Palæstina til forhandlingsbordet.

Dansk - Hjælp til digtanalyse, sagprosa og synopsis.

Da Holger K. Nielsen var udenrigsminister fra december 2013 til februar 2014, gjorde han dog ikke selv noget ved sagen om Palæstinas status.

Partierne bag beslutningsforslaget vil pålægge den nuværende regering at anerkende Palæstina som en uafhængig stat inden for grænserne fra før 1967. Og med Palæstinas nye status skal der følge fulde diplomatiske rettigheder.

Der har det sidste halve år været en bølge af vold i Israel og de palæstinensiske områder, og der er derfor akut behov for en ny fredsproces, lyder det.

Om forslaget siger Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist:

- Der er mere end nogensinde brug for tiltag, der kan støtte op om palæstinensernes ret til en stat. Det er både i Israels, det palæstinensiske folks og fredens interesse.