Donald Trump med voldsom løsning på stigende problem: 'Skyd dem'

Skrevet af Nicolai Busekist

01/10/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Donald Trump, der tidligere har været præsident i USA, har præsenteret en voldsom løsning på det stigende antal butikstyverier.

Dagens topnyheder

I de seneste måneder har USA været nærmest terroriseret af større butikstyverier, som har kostet forretninger i landet flere milliarder kroner.

Der er ikke blot tale om en impulsiv beslutning om at stjæle en t-shirt. Derimod er det organiseret tyveri et meget stort omfang, hvorfor det har skabt stor debat i USA - og flere skriger på politikerne, for at få dem til at handle.

Flere forretninger melder om store problemer med butikstyverier, hvilket omfatter alt fra skobutikken Foot Locker til apotekskæder og byggemarkeder.

Derudover har supermarkedskæden Target også fået problemerne at føle, da de i de seneste fem måneder har oplevet en stigning på 120 procent i antallet af tyverier, der involverer enten vold eller trusler om vold.

Problemet er blevet så stort, at det nu har fået politisk opmærksomhed, hvilket også gælder tidligere præsident Donald Trump.

Ifølge B.T. gav han fredag en tale til republikanere i Californien, hvor han rettede fokus på netop dette problem - og desuden præsenterede han også en meget voldsom løsning.

"Vi kan med det samme stoppe al den plyndring og tyveri. Meget simpelt: Hvis du røver en butik, så kan du fuldt ud forvente at blive skudt, når du forlader butikken," sagde han.

Derfor viser Donald Trump, at han er meget kontant, når det kommer til at slå ned på kriminalitet. Ifølge The Guardian skulle dette være en del af hans politiske mantra.

Det er endda ikke første gang, at Donald Trump har forslået at afgive skud som løsning på et problem. Tidligere har den forhenværende præsident foreslået at skyde migranter, der forsøger at komme ind i USA.

Ydermere har tidligere forsvarsminister Mark Esper afsløret, at Donald Trump tilmed forhørte sig om muligheden for at åbne skud mod demonstranter i forbindelse med anholdelsen af George Floyd.