Mureren, tandlægen eller sekretæren.
Uanset hvilket arbejde man besidder, så skal danskerne have lov til at gå på arbejde allerede som 60-årige, foreslår afdelingsdirektør i SEB Pension Frank Pedersen i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Ifølge direktøren er der alt for stort fokus på en højere pensionsalder i stedet for det beløb, der bliver indbetalt til pensionen.
I stedet mener direktøren, at man skal sigte efter et beløb, der hedder 1,25 millioner kroner om året, da det er den sum, der i dag udgør en almindelig danskers folkepension.
Her vil alle danskere få udbetalt 74.000 kroner om året, uanset hvor længe de end måtte leve, og på den måde kan den enkelte selv bestemme sin egen pensionsalder.
- Hvad nu, hvis man gav hver enkelt af os lov til selv at bestemme over disse 1,25 mio. kr.? Så kan de, der vil trække sig tilbage tidligt, gøre det og fordele deres penge over en længere årrække. Og dem, der vil fortsætte i arbejde, kan gøre det og til gengæld få mere ud af folkepensionen, end de får i dag, skriver pensionsdirektøren i et debatindlæg på JP.dk.
Hvis man trækker sig tilbage tidligere, får man selvfølgelig færre penge per måned, men så kan man supplere med egen opsparing, som man fx gør i Sverige, påpeger Frank Pedersen.
Bliver man på arbejdsmarkedet i længere tid, kan man se frem til en større pensionsydelse hver måned, og direktøren foreslår, at man skal have en ekstra gevinst, så man bare efter to år mere på arbejdsmarkedet kan lægge 15 procent oveni sin folkepension.
- Ved at give hver enkelt dansker fri råderet over de 1,25 mio. kr. i folkepension skaber man et meget større incitament til at fortsætte med at arbejde. Samtidig giver det danskerne større medbestemmelse over deres folkepension, skriver Frank Pedersens i sit indlæg.
Erfaringerne fra Sverige er tydelige, påpeger direktøren.
Her kan hver svensker bedre følge med i deres pension løbende, og se hvordan deres samlede pension vokser, og selvom det er muligt at trække sig tilbage i starten af 60’erne, bliver svenskerne i gennemsnit 2,5 år længere på arbejdsmarkedet end danskerne.
