En del af tekstanalysen, når man arbejder med skønlitteratur, er at analysere personerne i teksten, men personkarakteristik tages også i brug, når der skal analyseres film.
Personkarakteristik
Du bruger en personkarakteristik model til at finde frem til, hvordan de personer forfatteren beskæftiger sig med er sat sammen. Det kaldes også for forfatterens persontegning eller personskildring.
Det er ikke bare en opremsning af personernes karaktertræk.
Det skal sættes ind i en sammenhæng med teksten, så det beskriver og forklarer fortælletype, synsvinkel og personer og giver en forståelse af disse elementer i teksten.
Det er oftest kun hovedkaraktererne, de vigtigste karakterer, der laves en dybdegående personkarakteristik af.
De mindre vigtige karakterer, bipersonerne, er sjældent nødvendige at medtage, men det forekommer.
Hvad skal med i en personkarakteristik?
Når du skal lave en personkarakteristik af personer i en episk, lyrisk eller dramatisk tekst eksempelvis, analyserer du tekstens personers træk og kendetegn.
Du skal forholde dig til både de ydre og indre karaktertræk, for at kunne male det samlede billede af personens karakter.:
Her får du en samlede liste over de punkter, som du skal huske at have med.
- Roller
- Ydre personkarakteristik
- Indre personkarakteristik
- Direkte personkarakteristik
- Indirekte personkarakteristik
Forfatteren kan bruge de samme redskaber, når han eller hun skal beskrive personens udseende, som når han eller hun skal beskrive personens karakteregenskaber.
Hvordan laver du en personkarakteristik?
Du skal have beskrevet det hele menneske, der optræder i teksten og ikke bare de overfladiske ting ved personen.
Roller
Start med at definere, hvad personens/personernes roller:
Hvor meget plads får personen i teksten?
Er der tale om:
- en hovedperson, som er omdrejningspunkt for selve historien
- en biperson, der optræder i en mindre rolle, men dog udfylder en rolle
eller
- en statist, der blot har til formål at udfylde en plads
Ydre personkarakteristik
Her skal du se på, om personen eksempelvis er ung eller gammel. Er der tale om en mand eller en kvinde?
Og hvordan ser personen ellers ud?
Flot eller grim? Stor eller lille?
Indre personkarakteristik
Her skal du vurdere, hvordan personens karakteregenskaber er beskrevet.
Er der for eksempel tale om en rar person, en sur person, en hjælpsom person eller måske en egoistisk person, der kun tænker på sig selv.
Begge typer kan være både direkte og indirekte beskrevet.
Det betyder, at forfatteren enten direkte fortæller os, hvordan vi skal opfatte personen eller kommer med hints til, hvordan de er gennem historien.
Direkte personkarakteristik
”Han var ung, sjov og smuk” eller ”han var tyv”– en sådan beskrivelse fortæller os, hvordan vi skal forestille os personen. Kendetegnene i teksten er konkrete og ikke til at tage fejl af eksempelvis:
- Alder
- Væremåde
- Udseende
- Påklædning
- Holdninger
- Job
- Familie m.m.
Indirekte personkarakteristik
Denne er lidt mere tricky, for her er der ingen konkret beskrivelse at forholde sig til.
Her kan det være ord eller handlinger, der i stedet efterlader et indtryk af, hvem og hvordan personen er.
”Kim stak Anders æble i lommen, da alle kiggede den anden vej”.
Vi ser de indirekte beskrivelser i:
- Adfærd
- Følelser
- Holdninger
- Personlige egenskaber
Kig efter ting som eksempelvis vaner, temperament, tanker og moral.
Men vi kan også se dem i forhold til omverdenen i de personlige relationer til såvel omgivelser som til de andre personer.
Her kan du kigge efter temaer som eksempelvis miljø, alder, erhvervsbeskrivelser og familie.
Du kan endvidere inddele personerne i to typer personer:
De flade og de runde personer.
En flad person: Denne type person beskrives ret overfladisk, og vi finder eksempler på det i bl.a. eventyrgenren.
En rund person: Denne persontype er nøje beskrevet, og du får indblik i deres egenskaber på et dybere plan. Gode eksempler på det, er de karakterer, vi møder i bl.a. romanerne.
Opfattelse af personer
Med alle de ovenstående beskrivelser i tankerne, skal du kigge på, hvordan opfattelsen er personerne er.
Ikke bare, hvordan du opfatter dem, men hvordan de i det hele taget opfattes både af andre og af sig selv.
Hvordan opfatter den pågældende person sig selv, og er der uoverensstemmelser mellem opfattelser?
Er han eller hun af samme opfattelse som de andre personer i teksten, eller ser personen sig selv som eksempelvis god og sød, mens en anden ser personen som ondskabsfuld og kujonagtig?
Hvordan opfatter alle de andre personer i teksten personen?
Hvordan har forfatteren det selv med personen eller personerne?
Har forfatteren for eksempel sympati for nogle af personerne, men ikke for andre.
Nu har du alt, hvad du skal bruge, for at lave en personkarakterisk.
