Personfradrag

webmaster

334 uger siden

|

24/07/2018
Business
Personfradrag
Hvad er personfradrag?
Det er forskelligt, hvilke skattefradrag, du har ret til, men et af dem alle automatisk har krav på er personfradrag, hvis de vel at mærke bor Danmark eller arbejder her i et omfang, der gør, at en betydelig del af deres indkomst kommer via Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et personfradrag er et bundfradrag. Det er ikke et fradrag på selve selvangivelsen, som du selv skal skrive på. Der er derimod tale om at selve skatteværdien af personfradraget modregnes i de skatter, der beregnes. 

Personfradrag

Et personfradrag er et skattefradrag, som alle danskere, der er bosiddende i Danmark, har ret til at trække fra i deres skat.

Enkelte personer, der er bosat uden for landets grænser, kan også i nogle tilfælde få gavn af personfradraget, men der er en række regler, som de skal kunne opfylde, for at det kan lade sig gøre.

Personfradraget trækkes fra din indkomst, inden du betaler A-skat, så du ikke betaler skat af det fulde beløb, som du tjener.

Der kan være forskel på, hvordan du kan udnytte fradraget alt efter, om du er over eller under 18 år, gift eller bor i et naboland, men tjener hovedparten af din indtægt i Danmark.

Størrelsen på personfradraget

Personfradraget reguleres løbende. Der er forskel på fradragets størrelse, alt efter om du er under eller over 18 år. 

I 2020 er fradraget på 46.500 kr. for personer, der er fyldt 18 år, mens personer under 18 år kun kan trække 36.100 kr fra. (2019: 35.300 kr.)

Personfradrag tidligere år

2019: 46.200 kr.
2018: 46.000 kr.

Hvis jeg ikke kan udnytte hele mit personfradrag, hvad gør jeg så?

Hvis du ikke er gift, men af en eller anden grund ikke kan udnytte dit fulde personfradrag, er der ikke noget at gøre. 

Man kan eksempelvis ikke overføre det resterende fradrag til det eller de efterfølgende år og således spare et større fradrag op med årene, som man så kan bruge senere. Når først året er gået er løbet altså kørt.

Det er dog hovedsageligt personerne, der f.eks. er under 18 år, der ikke kan komme til at udnytte hele fradraget, fordi de ikke tjener nok. De kan så udnytte deres frikort, så de slet ikke skal betale skat.

Hvordan kan jeg udnytte min ægtefælles personfradrag?

Hvis du af en eller anden grund ikke er i stand til at udnytte dit fradrag, og er du gift, kan din ægtefælle til gengæld få gavn af det og udnytte enten hele dit fradrag eller det resterende personfradrag.

Overførslen af det eventuelle resterende personfradrag kan først ske ved udløbet af indkomståret, og det er en betingelse, at du og din ægtefælle er samlevende, når indkomståret udløber.

Det gælder dog ikke, hvis personer anvender reglerne om forskerordningen, der er en favorabel ordning for udenlandske forskere, der tager arbejde i Danmark. Det kan du læse mere om på SKATs hjemmeside.

Begrænset skattepligt i Danmark

Er du en af dem der er begrænset skattepligtig, har du kun ret til personfradrag, såfremt du kan anvende og har valgt at benytte den såkaldte grænsegængerregel. 

For at kvalificere dig til den, kræver det at du er:

  • begrænset skattepligtig til Danmark
  • tjener mindst 75 % af hele din indkomst i Danmark ifølge reglerne for opgørelse af den kvalificerende indkomst for grænsegængere.

Eller at du anses for skattemæssigt at høre hjemme i Sverige og samtidig tjener minimum 75 % af din samlede indkomst i Danmark, opgjort efter reglerne.

Vælger du beskatning efter denne regel, kan du både få fradrag for bestemte udgifter der er relateret til indkomsten i Danmark samt få fradrag for en del andre udgifter af personlig og familiemæssig karakter.

Du får ikke automatisk personfradrag, når du begrænset skattepligtig til Danmark i en del af indkomståret, men du har mulighed for at vælge at få personfradrag for de dage, du har arbejdet i Danmark. Hvis du vælger det, sker der en særlig helårsomregning, som du kan se på årsopgørelsen og forskudsopgørelsen. 

Det afhænger af størrelsen af din indkomst, om det kan betale sig for dig at vælge helårsomregning eller ej.

Forskellen på personfradrag og beskæftigelsesfradrag

Ikke alle kender forskellen på personfradrag og beskæftigelsesfradrag, men de to fradrag er meget forskellige.

Hvor alle der bor i Danmark har ret til et personfradrag, så er et beskæftigelsesfradrag et fradrag, der kun er for borgere, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfradraget beregnes automatisk af skat.

Her skal du altså ikke selv angive fradraget. 

Beskæftigelsesfradraget reguleres ligesom personfradraget løbende og i 2020 er det på 9,50 % af lønnen – der er dog en top på fradraget, så fradraget ikke kan overstige 33.300 kr.