Nogle ord er medlem af flere ordklasser, alt efter hvordan de bruges, hvordan de eventuelt bøjes, deres funktion i en sætning (hvilket led de er i sætningen) og i visse tilfælde, fordi de har flere betydninger.
Ordklasser
Her får du en kort, skematisk oversigt over ordklasser på dansk og latin, en kort sammenfatning af de forskellige ordklassers egenskaber, nogle eksempler på ord i ordklassen samt regler for hvordan ordklassens ord bøjes, hvis de bøjes.
Verber / Udsagnsord
Udtrykker en handling eller en tilstand.
Du kan tjekke om det er et verbum ved at sætte jeg eller at foran ordet:
Løber, svømmer, går, leger, smiler
Verber kan bøjes i tid:
Jeg går (nutid)
Jeg gik (datid)
Jeg har gået (før nutid)
Jeg havde gået (før datid)
Substantiver / Navneord
Substantiver er konkrete ting, steder, levende væsener og begreber.
Du kan tjekke om det er et substantiv ved at sætte en eller et foran ordet:
Vase, hus, skov, giraf, kvinde, kærlighed, filosofi
Substantiver bøjes i bestemt og ubestemt form samt i ental og flertal:
skov - (ubestemt ental)
skoven - (bestemt ental)
skove - (ubestemt flertal)
skovene - (bestemt flertal)
Proprium / Egennavn
Person og stednavne (gader, byer, lande o.v).
Skrives altid med stort forbogstav:
Maya, Paris, Danmark, Tivoli, Picasso Museet
Adjektiver / Tillægsord
Adjektiver lægger sig til ord, og beskriver egenskaber ved de ord de lægger sig til.
Eksempler på ordklasser:
Hun er sød
Mælken er sur
Han er dansk
Adjektiver kan gradbøjes:
sød, sødere, sødest
tung, tungere, tungest
dansk, mere dansk, mest dansk
Pronomener / Stedord
Personlige stedord:
Jeg, ham, vi dem
Ejestedord:
Min, hans, vores
Tilbagevisende stedord
Sig, sin, sit, sine
Gensidigt tilbagevisende stedord:
Hinanden, hverandre
Påpegende stedord
Den, dette, begge
Spørgende stedord:
Hvem, hvad, hvilken
Henførende stedord:
Der, som, hvis, hvilken
Ubestemte stedord:
Man, én, nogen
Læs mere om pronomer og stedord her.
Adverbier / Biord
Adverbier ordklasse udtrykker noget om tid, sted, måde og grad.
Eksempler:
Fremad, herefter, tit, snart, måske
sted, måde og grad.
Fremad, herefter, tit, snart, måske
Præpositioner / Forholdsord
Præpositioner er ord, der angiver retning.
Eksempler:
Af, på, til, fra, i, over, under, ned, op
Konjunktioner / Bindeord
Konjunktioner er ord der binder sætningen sammen
Eksempler:
At, og, men, fordi, eftersom, da
Artikler / Kendeord
Sættes foran eller bag et substantiv for at gøre det bestemt eller ubestemt.
Bestemte kendeord
den, det ,de
Ubestemt kendeord
en, et
Numeralier / Talord
Talord angiver (mængdetal) og rækkefølge (ordenstal).
Eksempler:
1, 2, 3, femogtyve
første, anden, femte
Interjektion / Udråbsord
Interjektioner optræder normalt kun i direkte tale
Eksempler:
Ih, åh, wow, shhh, hmmm
Infinitivmærke / Navnemåde
Infinitivsmærket at findes kun i forbindelse med navnemåde.
Eksempler:
At få, at gå, at se, at græde, at lege
Ord med flere betydninger
Der findes en hel del ord, der har flere betydninger, og som derfor tilhører flere ordklasser.
Ordet hænder er et eksempel på ord med flere betydninger. I sætningen, “Det hænder af og til”, er ordet hænder brugt synonymt med sker, og når ordet bruges på den måde, så er det et udsagnsord (Tilhørende ordklassen udsagnsord/verber).
Men hænder er også de legemsdele, der sidder yderst på dine arme, men i den forbindelse bliver ordet brugt som et navneord (Tilhørende ordklassen substantiver/navneord).
Et andet eksempel er ordet dør. Du kan åbne en dør, og i dette tilfælde er dør brugt som et substantiv, og tilhører ordklassen substantiver/navneord.
Men i sætningen, “når en person dør”, bliver ordet brugt som et verbum, og tilhører ordklasser som verber/udsagnsord.
LÆS OGSÅ: Kommaregler
