Kim Greisen vakte en del opsigt i Danmark, da han for fire måneder siden gennemførte halvanden ironman med et lårbensbrud.
Selv om lægerne endnu ikke tør fastslå, om knoglen vil overleve, så er den 41-årige ultramotionist i fuld gang med at lægge nye vilde planer. Han vil til sommer cykle op ad Tour de France-historiens 36 værste tinder på en uge.
- Vi skal knap og nap køre op ad det, der svarer til Mount Everest hver dag, siger Kim Greisen om udsigten til de 36 bjerge uden for kategori.
I starten af december smed han krykkerne, og lægerne har givet ham lov til at cykle og svømme. Det er endnu for hårdt for kroppen at løbe.
For at komme i gang med at motionere igen, begyndte Kim Greisen at kigge efter nogle ambitiøse cykelprojekter.
- Da jeg lå på hospitalet havde jeg lidt ondt af mig selv, men så tænkte jeg, at det skulle være løgn, og hvad kan jeg ellers gøre.
- Worst case er, at jeg får en kunstig hofte, og der er professionelle cykelryttere, der har kørt med kunstige hofter før. Så jeg har kigget på cykelprojekter for at komme i gang igen, siger Kim Greisen.
Planen er at køre et cykelløb på tværs af det vestlige USA, før det gælder turen til Frankrig, som han selv er med til at arrangere.
Den motionsafhængige dansker, der i september var i gang med at gennemføre 30 ironman på 30 dage, har fået skannet sit lårben flere gange efter sit cykelstyrt, og helingsprocessen forløber fint. Først til efteråret tør lægerne dog afgøre, om knoglen overlever.
- Jeg tror på, at det er bedre at holde mig i gang og bruge kroppen fremfor at sidde og vente.
- Men jeg skal sikre mig, at knoglen ikke bliver blød dér, hvor den er ved at vokse sammen, for så risikerer jeg et træthedsbrud, og det vil være dumt.
- Jeg må vente lidt med at gøre de hardcore ting, som jeg gerne vil, siger Kim Greisen.
Motionsjunkien ved ikke helt, hvordan han var i stand til at gennemføre halvanden ironman med et brud på lårbenet.
- Der er vist lavet nogle studier, der viser, at rødhårede mennesker har en højere smertetærskel end andre. Måske er det noget af forklaringen. Ellers er det viljen, der gjorde, at jeg fortsatte.
- Når man er midt i det, så udløser kroppen en masse kemikalier. Jeg har ikke følt, at knoglerne knasede. Det føltes mere som en fibersprængning eller en sene, der var revet.
- Men jeg burde nok have kørt på skadestuen på dag et for at få tjekket, om det var alvorligt, siger Kim Greisen.
På grund af sin høje smertetærskel er han usikker på, om han er i stand til at fange overbelastningsskader den kommende tid.
- Det er jeg bekymret for.
- Hvis jeg ikke havde formaninger fra lægen, så var jeg i gang med at jogge og gå. Men jeg holder mig selv i kort snor, selv om min krop den vil, siger han.
Styrtet og den efterfølgende periode har ikke kun påvirket ham fysisk. Også psykisk har han været hårdt ramt.
- Jeg er vant til at producere store mængder adrenalin og testosteron. Det gjorde jeg pludselig ikke mere. I stedet er stresshormonerne steget helt vildt, fordi jeg er frustreret. Det er frygteligt at være i min krop, siger han.
/ritzau/
