Se billederne: Mystisk havmonster skyllet op på spansk strand

Lotte Sørensen

|

23/08/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det stærkt forrådnede ådsel skyllede op på stranden torsdag i sidste uge ved den spanske by Villaricos. Her blev først hovedet med nogle særprægede horn, siden den knap fire meter lange krop fundet af en strandgæst.

Siden har havbiologerne arbejdet på højtryk for at finde ud af, hvad det er for en fisk. Teorierne er mange: nogle mener, at det er dybhavsfisk som for eksempel en sildekonge eller en fisk af stomiidae-familien. Andre mener, at det er en vågmærfisk eller en type haj.

Læs også: Sø-monster mysteriet er opklaret

- Den har form som en slange. Den ligner en slags dragefisk, der skulle komme fra Afrika og kunne være blevet båret hertil af strømmen, siger María Sánchez, der er en del af holdet, der undersøger fisken, til ABC.

Andre teorier er mere kreative: Nogle siger, at den ligner dragen Falkor fra Den Uendelige Historie.

Læs også: Se billederne: Afrikanere troede de fandt et fremmed væsen

Hvad det end er, er det nu begravet. Dyret var nemlig så ildelugtende og råddent, at det ikke var til at være på stranden.

Se billederne af det mystiske dyr herunder.

Følg Dagens.dk på Facebook  - klik her og vær med