Noget gik helt galt under en bytur i Kina i sidste måned, da en kinesisk politibetjent tog et syv måneder gammelt spædbarn fra forældrene og tyrede det mod jorden. Nu efterforskes sagen af myndighederne i byen Linzhou, oplyser Ap.
En aften i juli var politimanden Guo Zengxi på vej i byen med sine venner. Politimanden, som havde fri fra arbejde denne aften, havde drukket en del, da han fik øje på et par med et barn.
Efter et væddemål med vennerne om, hvorvidt barnet var ægte eller en dukke, går Guo Zengxi hen til parret og tager deres baby og smider barnet hårdt ned i jorden.
Babyen, der var ganske ægte, fik tredobbelt kraniebrud, men er uden for livsfare.
Mild straf
Den hårdhændede politibetjent har efterfølgende blot fået en disciplinær straf på 15 dages bortvisning. Efter stor debat har myndighederne valgt at undersøge sagen en gang til.
Så sent som for en måned siden blev et to-årigt barn kastet mod jorden og døde. Episoden skete, da en mand var uenig med barnets mor om en parkeringsplads, og i den forbindelse kastede manden barnet i døden.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning