Politiet advarer kvinder mod at gå ud alene: Flere grove sexoverfald af asylansøgere

Sol Stoffregen

452 uger siden

|

23/03/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den seneste tid har Herning været plaget af flere grove sexoverfald og voldtægtsforsøg. Det får nu Midt- og Vestjyllands Politi til at advare unge kvinder mod at gå rundt alene. Det skriver Lokalavisen.

I alt er fire enlige kvinder i Herning blevet overfaldet af afghanske asylansøgere, der har forsøgt at gruppevoldtage ofrene. Senest gik det ud over en 18-årig kvinde i weekenden, da hun søndag morgen var på vej hjem fra en bytur. Her blev hun revet ind i en port i Søndergade i Herning, hvor tre unge mænd befamlede hende og forsøgte at flå tøjet af hende.

Læs ogsåPolitiet advarer: Hvis du gør dette i påsken, lokker du tyvene hjem til dig

Det lykkedes den 18-årige kvinde at flygte, da forbipasserende opdagede overfaldet. Efterfølgende er to afghanske asylansøgere blevet anholdt i sagen, men politiet efterlyser den tredje person.

Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer enlige kvinder i Hernings natteliv til at undgå at færdes alene, derudover bør kvinder tage en taxa eller aftale afhentning, når de skal hjem.

Ved alle overfaldene er kvinderne først blevet forfulgt af et par mænd, og siden er de blevet trukket ind i porte og gryder, hvor de er blevet forulempet, oplyser politiet. Forbipasserende og vidner har fået gerningsmændene til at flygte. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: