Plejer du at have hovedpine efter sex?

Aller Media

10 år siden

|

21/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ


Det kan være utrolig svært at forklare sin mand, at man ikke har lyst til sex. Ikke fordi han ikke er dejlig, men fordi det gør en syg.

Det kan belaste de fleste forhold, og flere end vi umiddelbart tror, kæmper med ondt i hovedet under og efter sex, skriver newsmaxhealth.com.



-Hovedpine der er forbundet med seksuel aktivitet kan være meget smertefuld og skræmmende. Det kan også være frustrerende, både for den der lider af hovedpinen og for deres partner, siger specialist på området, doktor Jose Biller fra Loyola University Medical Center.



Derfor skal du sige ja til sex, selvom du ikke har lyst

Flovheden fylder

Som om hovedpinen i sig selv ikke er slem nok, så fylder flovheden over at lide af den slemme hovedpine også meget for de kvinder, som slås med den, forklarer doktor Jose Biller:



 -Mange folk, der oplever hovedpine under sex, er for flove til at fortælle det til deres psykolog og lægen spørg sjældent.



Doktor Jose Biller behandler mange for den hovedpine, der opstår under sex, og det er altså hans opfattelse, at smerterne fylder meget på flere plan.

Han tjekker altid sine patienter for livstruende sygdomme, første gang han ser dem, og så arbejder de nænsomt videre derfra. 

Når først det er udelukket, at der er noget livsfarligt galt med patienten, kan der arbejdes videre med selve problemet, som er hovedpine under sex. Doktor Jose Biller forklarer, at det er meget mere sandsynligt, at problemet er her, end at det er livstruende.



Er jeres sexliv gået i stå? Gør dette, så kommer der gang i sexlivet igen

Tre slags hovedpiner
Doktor Jose Biller ridser tre slags hovedpiner op, som oftest er dem, der opstår under sex:



-En snigende hovedpine – som spændinger, der starter i hovedet og nakken før orgasme og bliver værre jo mere ophidset man bliver.



-En tordenskralds hovedpine – den er intens og meget smertefuld og starter under orgasme, og kan blive ved i timevis.



- En hovedpine, der starter efter sex – den kan variere i smerte og gå fra mild til stærk. Den er værst, når folk står op.



Findes der en kur mod disse hovedpiner?

Nej, det gør der ikke nødvendigvis, forklarer doktor Jose Biller, men i visse tilfælde kan medicin afhjælpe og forebygge. I andre tilfælde hjælper det at undgå alkohol, at tabe sig eller få terapeut-hjælp. 


Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media