Krokodille holdt turist som gidsel i to uger

Ann Katrine Warren

11 år siden

|

03/09/2013

Dagens topnyheder

En tur i kajak blev ekstraordinært lang for en newzealandsk turist, da han lagde vejen forbi en australsk ø. En kæmpe krokodille havde nemlig udset turisten til middagsmad og holdt ham fanget på øen i 14 dage.

Manden ved navn Ryan var blevet sejlet i båd til Governor Island og skulle efter planen selv tage turen på fire kilometer tilbage til fastlandet i kajak.

Men hver gang han forsøgte at padle væk fra øen, fulgte den cirka seks meter lange krokodille efter ham med et glubsk udtryk. Det fik Ryan til at blive på land, hvor han følte sig mere sikker på trods af manglen på mad og vand.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Først efter to uger blev Ryan reddet af Mr. Macleod, som havde set lys på øen og kom for at tjekke, om nogen havde brug for hjælp. På det tidspunkt havde den strandede turist mistet både trøje og hat, og han var desperat efter vand.

- Jeg gav ham en kold øl, hvilket sikkert var forkert at gøre, og så sov han det meste af vejen hjem, fortæller redningsmanden Mr. Macleod ifølge Sky News.

Mr. Macleod har selv set den store krokodille i vandet omkring øen, og har hørt historier om, hvordan den har generet andre i området.

LÆS OGSÅ: Stork tilbageholdt i Egypten: Mistænkt for spionage

Saltvandskrokodiller, som kan blive op til syv meter lange og veje op til et ton, er ret almindelige det tropiske område i del nordlige Australien.

For en måned siden blev en mand dræbt af en krokodille i Northern Territory. Han blev angrebet af krokodillen foran en flok tilskuere, da han var i færd med at svømme over en flod.